|
Da Deres Ærbødige var meget ung,
temmelig ung og ikke helt så ung udkom en gang om måneden
Skandinavisk Motor Journal, det første blad på disse kanter hvor kritisk
motorjournalistik og velunderbyggede oplysninger om bilers og motorcyklers
konstruktion og om køreteknik kunne læses.
Medudgiver, enerådende chefredaktør
og forfatter af størsteparten af stoffet var ingeniør Mogens H. Damkier.
Blandt de få andre bidragydere skjulte en sig under flere pseudonymer:
»Collecteur« når det drejede sig om bilhistorie og artikler om de fine
bilmærker. »Observer« når det var den månedlige orientering om
international motorsport. I Mandens Blad var »Coureur« samme person.
Der gik en årrække før anonymiteten
blev brudt. Det var ikke da fuldmægtig i udenrigsministeriet Jørgen
Ditlev Scheel var Roskilde-kontrol under Kongelig Dansk Automobil Klubs
veteranbilløb i 1951 i anledning af klubbens 50 års jubilæum. Heller
ikke da ambassadesekretær i London J. D. |
|
Scheel stod for kontakterne i England da
Hammel-bilen var gjort køreklar og i 1954 deltog i Brighton-løbet (og
fuldførte, til alles forundring og beundring, omend ikke helt inden for
den afmålte tid).
Det var vist ikke engang i 1957, da den
hemmelighedsfulde person trådte helt frem for offentligheden og med emnet
billøb |
|
og racerbiler blev en af
vinderne af toppræmien i Statsradiofoniens første store quiz.
Men Collecteur var altså identisk med
Scheel, og de følgende to år udgav han på Skandinavisk Motor
Journals Forlag bøgerne »Kørekunst« og »Bilkundskab«. Og i 1962 på
Politikers Forlag »Berømte Biler«, som var den første populære
indføring på dansk i bilhistorien. Også i kraft af Verner
Hanckes farvelagte tegninger blev den en så stor succes at den inden
længe forelå i udgaver i England, USA, Tyskland, Frankrig, Holland,
Sverige og Norge.
Så hørte man vist nok ikke så
meget til Scheel i den sammenhæng, han passede sin karriere i
udenrigstjenesten, og den kulminerede med ambassadør-poster i flere
lande, og hvervet som Danmarks delegerede til FN's generalforsamling i
1979. Derpå lod Scheel sig pensionere, og han bosatte sig med familien i
Canada, som han før havde opholdt sig i, blandt andet som dansk
generalkonsul. I en landlig canadisk idyl kunne man så opleve
den forfinede di- |
|
