|
nægtes, at de morsomst udstyrede
vogne fik publikum til at juble. Der var en med stork og rede på
taget, en anden med en gammel telefon ved bagsæde-vinduet og
lignende påhit. Løbet blev en stor succes.
Kurt Bronée fra Stubbekøbing
sprængte førstegearet og måtte bakke de sidste to kilometer til
målet.
Beretningen om løbet må
have nået hovedstaden, for der fortaltes om flere løftede
øjenbryn. DVK kan da ikke lægge navn til løb, hvor ikke-medlemmer
kan deltage - vel! Vi fik senere med |
|
Vagn Jensen en formand bosat i
Jylland, og det styrkede Ford T løbene. Det er tænkeligt, at
medlemskab blev et forlangende efterhånden, ligesom vognene blev
bedre og bedre, i hvert fald forsvandt klovnerierne ret hurtigt.
Jeg havde skrevet rundt til
forskellige klubber i Europa, og i det tredje år fik vi deltagelse
af Max Beaumont fra London med sin 1912 Lizzie samt en svensk vogn
fra Falkenberg. Beaumont var chairman for »Model T Register« i
England og blev en trofast deltager i løbene. |
|
|
Det fjerde rally var annonceret i
Veteran & Vintage Magazine i England. Der deltog 48 vogne, heraf 3 fra
GB, 2 fra Norge, 4 fra Sverige og 5 fra København. Pressen berettede om
trafikkaos og skrev, at tusinder af biler sad fast, trods udkommanderet
politi. Det år kunne jeg skrive, at nu havde mangen dansk T-Ford
genvundet sin selvrespekt.
Det sjette løb havde 44 deltagere og
toppede med 14 fra udlandet. To kom uanmeldt og var velkomne. En svensk
Ford'22 tilbagelagde 560 km for at deltage. Århus pigegarde musicerede og
Buster Larsen sendte hver vogn afsted.
I det sidste og 10. rally deltog 40
vogne. Der var varmebølge det år, så Ford'erne kogte, og folk styrtede
til stranden. En Ford-ejer var så uheldig at tabe en
svensknøgle i gearkassen, han måtte opgive.
Jeg vil slutte her med at håbe, at man
vil fejre Tin Lizzies 100 årsdag med et rally, så vil jeg
sidde på min forhåbentlig hvide sky og kigge ned på
T-Ford'erne, og jeg vil samle så mange medlemmer som muligt
med samme adresse som min.
Ry Andersens Lambda. |
|