Bilhistorisk Tidsskrift  113/1993     side  9
      
 

 toren løsnet, ved at der blev hældt olie i cylindrene og hængt et stump jernbaneskinne på svinghjulet. Der gik et par dage, så sagde det plop og motoren kunne tørnes. De fire cylindre er fordelt på to blokke, og cylindervolumenet er 3 liter (Renault lavede på det tidspunkt mange forskellige størrelser biler med 2- og 4-cylindrede motorer

  

på op til 7 liter). Så vidt Hindsgavl har fået at vide var vognen i brug meget længe på Schackenborg, idet den skal være blevet afløst af en Ford A - men den synes ikke at have kørt ret meget; den virker ikke slidt. Hvad der kan hænge sammem med at den gamle lensgreve foretrak at køre på cykel.   

    Som man har kunnet læse i dagspressen er en del løsøre fra Schackenborg blevet solgt på auktion hos Nellemann & Thomsen i Århus, men den gamle bil er handlet privat. Om godsets ny, bilglade ejer, Prins Joachim, havde forestillet sig at den fulgte med, melder historien ikke noget.  
   Man kan jo omvendes  
 

 For en menneskealder siden, da jeg indgik i den hellige ægtestand, var min mand i besiddelse af et - for mig at se -vrag af en bil (en FIAT 501), der på det tidspunkt var 40 år gammel. Han kørte landet tyndt for at finde stumper, og det lykkedes også. I hvert fald havde han på et vist tidspunkt ikke mindre end 16 hjul stående, for som den lykkelige ejer sagde, "det er altid godt at have reservedele". Den bil interesserede mig ærlig talt ikke et dyt. Det eneste jeg (lettere irriteret) kunne se, var at det tog en rum tid at få en sådan bil gjort køreklar, og at det kostede en

  

bunke penge. Men omsider blev den dog færdig. Jeg må indrømme at den så godt ud, og da vi så havde deltaget i det første større arrangement, nemlig Herregårdsløbet i 1985, var jeg leveret og overbevist om, at det er dejligt at køre i en gammel bil. Det varede faktisk ikke så længe, før jeg så småt begyndte at ønske mig én selv, men gerne en der -til forskel fra den åbne FIAT - også kunne bruges i regnvejr.
   Da mit ønske kunne realiseres, blev det en Healey Tickford Sports Saloon fra 1950 med en 2.4 liters Riley motor, to overliggende knastaksler og to SU

  

karburatorer (en remse jeg har lært udenad, idet jeg har fornemmet at det sandelig er noget jeg bør vide). Men det skal tilføjes at det ikke var indmaden jeg faldt for, det var vognens elegante linjer.
   Heldigvis har diverse breve og optegnelser fulgt bilen på dens vej, så vi har et ganske godt kendskab til dens forhistorie.
   Modellen har samme undervogn og motor som Healey Silverstone. Den blev fremstillet i 224 eksemplarer fra sidst i 195o til først i 1951. Prisen var 1.853 pund.