Bilhistorisk Tidsskrift  113/1993     side  18

      
 

først opdaget om morgenen når man skulle starte og motoren sad totalt fast. SIMO arbejdede også for politiet, og så vidt Jungersen husker kørte nogle af politiets biler på benzin. Det gav en del besvær da tyskerne havde deporteret politiet i september 1944. De politibiler som var til reparation på værkstedet blev afhentet af ukendte mænd (frihedskæmpere?), hvilket tyskerne var meget utilfredse med. Folkene hos SIMO kom i strengt forhør. SIMO nægtede at arbejde for tyskerne, og det gjorde ikke sagen bedre. Der blev arbejdet på treholdsski på aften- og natholdene var der tre mand. Og det var ikke eftertragtede arbejdstider når der var natligt udgangsforbud under besættelsen.


Billederne fra 1946 viser en HarleyDavidson og en B.S.A. begge af årgang 1938. Sidevognen blev fremstillet af en reservebenzintank fra et tysk fly. Maskinerne droppede tankene når de var tomme. Stellet var af såkaldte damprør, og Jungersen måtte lave en særlig bukkemaskine for at få et tilfredsstillende resultat. Sidevognen fik stelnummeret T.J. 101 og mere krævedes ikke for at få den indregistreret. 





    

 

Der var installeret varme ved at en del af udstødningen blev ledt gennem sidevognen. Jungersen ville gerne holde pigen i sidevognen varm, og det lykkedes. Han har hende endnu. For at få en passende af slutning på kassen blev brugt et lygtehus fra Ford A, som dog var noget besværligt at svejse sammen med flybenzintanken fordi lygtehuset var af rustfritstål. Harley-Davidsonen blev købt i stumper fra et amerikansk militærlager Manglende dele lavede Jungersen tildels selv. Hvis nogen skulle kende til om sidevognen stadig eksisterer kunne Jungersen godt tænke sig et gensyn.