Bilhistorisk Tidsskrift  114/1993     side  4

      
  Karl Topp til Korketrækkerløbet i Oslo, i Tivoli var der landbofest, i Cirkus Schumann optrådte Charlie Riveis, Angelo Bruun havde sin førsteoptræden på Det Ny Teater, Colloseum gav hver dag ekstraforestilling af tonefilmen "Den Syngende Nar" med Al Jolson, videnskaben diskuterede om darwinismen havde spillet fallit og i Norge havde det været den koldeste sommer i mands minde. Til gengæld mente man at isen var brudt på Haag-konferencen.
                                  Deres Ærbødige

Mon vi gætter meget forkert hvis vi mener at især den af de berlingskeannoncer om en Mercer får det til at gibbe i

læseren? Man skal ikke have interesseret sig ret længe for gamle biler før man støder på indbegrebet af den amerikanske sportsvogn anno cirka Første Verdenskrig og noget efter, repræsenteret af Mercer Raceabout og Stutz Bearcat
   Som modelbil, på kalenderbilleder og i populære bilbøger har alle set disse to langstrakte, lave biler, uden andet karrosseri end motorhjelm, med to enkeltsæder og en cylindrisk benzintank på tværs bag stæderne. En projektør på torpedoen i stedet for forlygter og af og til et "monokel" vindspejl. Man ser for sig den amerikanske fars søn i vaskebjørnspels ude og lufte sin charlestonpige i bilen.
   Har der virkelig været en Mercer i Danmark? Ja, og flere endda. Men muligvis ikke lige netop den berømte raceabout. Til Fanø-løbet 1919 anmeldte den ene af de bekendte importører af motorcykler og biler Brdr Friis-Hansen, Ejnar, en 70 HK Mercer (skal man være helt korrekt blev firmaet Brdr Friis Hansen først stiftet i 1923, i 1919 var Svend stadig i faderens firma, men Ejnar havde fået sit eget).
   Man må formode at han virkelig havde vognen, men så vidt man kan se

af AUTO's reportage fra løbene kom den aldrig til start. Den er ikke nævnt andre steder end i foromtalen af de anmeldte køretøjer og figurerer ikke i resultatlisten. Og skønt vi har et meget stort antal fotografier fra Fanø-løbene i arkiverne, er der ikke noget som med sikkerhed ligner en Mercer
   Derimod blev lillebror Svend pænt planteret på Harley -Davidson.
   Om den annoncerede Mercer coupé skulle være identisk med den vogn, Ejnar Friis Hansen anmeldte til Fanø-løbet, er ikke til at vide. Derimod kan det med sikkerhed siges at coupéen ikke i anden skikkelse var den Mercer vi har et fotografi af. Den var nemlig hele tiden en touring.
   Vognen på billedet tilhørte repræsentant for Schiønning og Arvé Howard Henriksen. I følge sønnen a fsamme navn var det en 6-7 personers touring som han mener faderen købte af en forretningsforbindelse, en kunde, i Frederikshavn i 1925. Den havde da en frostsprængt motor, og en ny motorblok blev skaffet fra USA, dog vist nok med lidt mindre boring end den oprindelige.
   Af en eller anden grund blev den sat til istandsættelse på et værksted i