|
|
|
lad. Zakarias Nielsen var overbevist om
at det ikke kun var første men også sidste gang. Men i de år tog det
virkelig fart med bilerne, Ford, General Motors og Citroën havde
samlefabrikker i København og selv i det fjerne Odsherred blev person- og
lastbiler en almindelig ting.
For Zakarias Nielsen gik det nu meget
godt, også fordi han havde haft held med at købe et stykke jord og bygge
og sælge en del huse. Men omkring 1930 havde både verdensøkonomien og
den danske det dårligere, og samtidig var der kommet mange om buddet med
fremstilling af karrosserier. Man fik så hos Zakarias Nielsen den idé at
lave legetøjsbiler. De blev solgt gennem Brugsen, og i 1931 var der
beskæftiget 10 mand med at lave legetøjsbiler af træ - de var store,
omkring 50 centimeter lange, og fulde af detailler. Hjul, lygter og
kofangere blev lavet af tynd metalplade, presset op i hjemmelavede forme,
og resten samlet af træstykker, som var savet, høvlet og malet. Da
Frederik Madsen og jeg besøgte firmaet i februar 1991 stod endnu
halvdelen af en af disse legetøjsbiler i et hjørne på virksomheden.
I 1938 kom Zone Redningskorpset |
|
som en ny kunde, der fik bygget
ambulancer hos Zakarias Nielsen. Hvor mange er det svært at sige, men en
10-15 stykker. Der blev også bygget to af de hvide ambulancer som blev
sendt til Finland som dansk hjælp under Finlands-krigen.
To af chassiserne var Hudson, resten
Ford, både tyske chassiser fra Køln og et par amerikanske.
Karakteristisk for ambulancerne fra
Odsherred Karosserifabrik var at de var helt i stål, mens det ellers var
almindeligt med voksdugstag. Til Zonen i Ringsted blev også leveret et
par Opel Blitz lastbiler.
Ambulancerne blev lavet indtil et par
år ind i Anden Verdenskrig. Så var der ikke meget mere at gøre med
fremstilling af biler, og Odsherred Karosserifabrik begyndte en
nichefabrikation af ski.
Til S. Sørensens ligkistemagasin i Jyderup fremstilledes en rustvogn på
et chassis fra Dansk Chrysler Samlefabrik (Bohnstedt-Petersen). Og det vil
i dette tilfælde sige at det må være et Plymouth personbilchassis af
årgang 1930. |
|