Bilhistorisk Tidsskrift  114/1993     side  17

      
 

sammentræf

for at flytte i lejlighed. Så skal klubkammeraten fra Fotohistorisk Selskab komme forbi og klunse i containeren. Og endelig skal han vide at jeg er interesseret i fotografier med motorkøretøjer på. Og overlade mig dem.
   Men det var nu også meget mærkeligt inden for mindre end halvandet år at erhverve tre portioner billeder fra tre forskellige kilder og konstatere at de stammede fra en og samme mand. De venlige givere var to DVK-medlemmer, Eskil Andersen og Steen Banke, og som den tredje en postkortsamler, som jeg har kontakt med. De havde alle tre købt billederne hos en marskandiser som åbenbart havde ryddet dødsboet efter en mand som havde været privatchauffør for Ohlsens Enke - hende med frøfirmaet. Hos marskandiseren blev billederne splittet ad, hos DVK samledes de igen.

Peugeot touring. Mærket blev lavet i alle mulige størrelser, min årgangsbestemmelse bliver et slag på tasken: 1915. Det ville være sjovt om en af vores læsere kunne genkende huset.

 

  Ja, jeg kan selvfølgelig ikke være sikker på at der ikke er endnu flere et helt fjerde sted.
   I alt er der 20 fotografier af seks forskellige biler. Hvad de tre ældste biler angår kan jeg ikke med vished sige at billederne stammer fra chaufførens (ellerhans enkes) dødsbo, men jeg 
tror det bestemt. De tre nyeste derimod har tydeligt samme indregistreringsnummer, K 187,

 

  som er gået videre fra bil til bil, så der er ingen tvivl. Og K 187 tilhørte i følge nummerbøgerne fra 1924 og 1926 Firmaet I.E. Ohlsens Enke, forretningsadresse Linnésgade 14 i København.
   Hvad chaufføren hed ved jeg ikke, men Eskil Andersen havde fået at vide af marskandiseren at han havde erhvervet en fortjenstmedalje. Det kan jo også