Bilhistorisk Tidsskrift 115/1993 side 10 |
I Kongelig Dansk Automobil Klubs 25 års jubilæumsbog findes Frederik Bagges portræt (ikke lige dette). Bagge blev medlem af bestyrelsen og næstformand i 1904, gled ud ved valget i 1907 på en enkeltstemmes forskel men kom ind igen fordi et andet bestyrelsesmedlem nedlagde sit mandat. På generalforsamlingen 14. januar 1908 var der storvask på grund af en uoverensstemmelse mellem formanden Grev Knuth og skibsreder Johnsen. Grosserer Illum blev indblandet, efterhånden forlod flere og flere generalforsamlingen, og midt under det hele meddelte Frederik Bagge at nu ønskede han ikke genvalg. |
Han er formentlig vandret direkte hen til Forenede Danske Motorejere og har meldt sig ind, for han figurerer kort efter på FDMs medlemsliste. Men i 1922 meldte Frederik Bagge sig påny ind i Kongelig Dansk Automobil Klub. Den glimrende tegning er formentlig af Christian Hoff, der begyndte sin løbebane som bladtegner på Social-Demokraten i 1911 og var med da Svikmøllen kom første gang i 1916 |
1Politiken kunne man i 1905 under en tegning af Frederik Bagge ved rattet læse: "Vist ser Hr Frederik Bagge godt ud, naar han kommer susende gennem Københavns Gader; lidt svær er han vel nok blevet med Aarene, men ikke mere end det sømmer sig for en Hofbogtrykker, og lige fra Hattepulden til Handskespidserne er han den veludhalede Gentleman; Overskæggets omhyggeligt opkræmmede Spidser lyser i Solen af Brillantine, medens Bagge foroverbøjet spejder opmærksomt til alle Sider, og nu da og da med et resolut Ryk standser sin Bil, naar det gælder om ikke at komme i Kollision med en af de røde Omnibusser eller ikke at køre en ældre Dame over. Bagge besidder som Bilist en allerede lang Erfaring et øvet Øje, en sikker Haand og megen Koldblodighed og Aandsnærværelse, Egenskaber som meget vel lader sig forene med stor Dristighed og nogen Forvovenhed." Diatto-Clément 25/35 HK. |