|
Den 6-cylindrede Hotchkiss var en
virkelig flot og imponerende vogn.
Med den store Daimler foretog familien Bagge lange bilrejser både i
Sverige og sydpå. I MOTOR blev en tur beskrevet gennem Tyskland, Holland,
Belgien, Frankrig ned i Spanien og retur gennem Schweiz og Tyskland. Over
8.000 kilometer, hvorunder 9 toldgrænser blev krydset og 9 bjergkæder
overvundet, bl.a. Ardennerne, Pyrenæerne, Alperne, Jurabjergene,
Vogeserne og Schwarzwald. Foruden sin hustru var hofbogtrykkeren på denne
tur ledsaget af svigersønnen, overretssagførerAngelo, og på en
strækning i Frankrig af direktørRothenborg (dansk repræsentant for
Husquarna symaskiner).
"Fra Ende til anden
en herlig Tur," erklærede Bagge og undlod beskedent at nævne at den
blev foretaget uden chauffør; hver morgen tilbragte Bagge 1½ time i
garagen og den eneste morgen, bilen ikke blev vasket af ham selv, men
overladt til garagefolk, blev karburatoren fyldt med vand. |
|
|
|