Bilhistorisk Tidsskrift  115/1993     side  28

      
 

 

Det tør siges at være en sensation at det jubilerende Ringkøbing Løb kunne fremvise to Bentley 4½ liter Dansk ejede, selvom den ene ejer bor i Belgien og vognen kørte på engelske nummerplader. Poul Bachmann har tilendebragt restaureringen af den tidligere klubvogn, som Henrik Bruun indførte fra England for omkring 40 år siden. Den havde dengang et saloon karrosseri, som så vidt jeg husker var af lidt nyere dato og stammede fra et andet bilmærke, så den har nok været åben fra ny. Henrik Buster Bruun havde vognen som dagligt transportmiddel, men Deres Ærbødige har også set ham deltage i et bil-gymkhana med den. Bachmann har fået lavet en Weymann tourer i bedste Vanden Plas Le Mans stil. Motorens dimensioner er 100 x 140 mm og det giver faktisk knap 4.4 liter, med enkelt overliggende knastaksel, fire ventiler per cylinder, dobbeltkarburator og dobbelt magnettænding.