Bilhistorisk Tidsskrift  117/1994     side  6

      
 

bog om Herman D. Koppel "Fra et Hjem med Klaver" og i violinisten og dirigenten Emil Telmånyis "Af en Musikers Billedbog".
   Forholdet mellem Carl Johan Michaelsen og Carl Nielsen havde dog en anden karakter end mellem mæcenen og de yngre kunstnere, Michaelsen var nemlig 20 år yngre end Nielsen og havde som nævnt været Nielsens elev. Der var trods aldersforskellen tale om et varmt venskab.
   Carl Nielsen nød at være med familien Michaelsen på biltur og Carl Johan Michaelsen havde i en del år en lille Renault, anskaffet omkring 1914. Det var først en åben vogn, men på et tidspunkt blev den bygget om til lukket. Ofte gjorde Carl Nielsen sig et ærinde i garagen for at tale med Michaelsens chauffør om bilen. Carl Nielsen var blevet en anerkendt mand i sit fædreland i udlandet, da Michaelsen fik og så småt den tanke at forære ham sin Renault. Her skal indskydes: I dag kan det måske undre nogle at da Carl Nielsens enke, billedhuggerinder Anne Marie Carl Nielsen, efter hans død blev bedt om at udføre et mindesmærke for ham, skulpterede hun ham som en nøgen yngling på ryggen af en hest (står ved

 

Grønningen i København). Forklaringen var, at Carl Nielsen var en passioneret og dumdristig rytter, han havde faktisk længe egen hest. Noget symbolsk var der selvfølgelig også i det.
   Men den tidligt tiltagende hjertesvaghed satte en stopper for ridningen og for at bøde på det skete følgende, citeret fra datteren Anne Marie Telmanyis erindringsbog "Mit Barndomshjem": "For fader kunne der nu ikke mere være tale om ridesport, men en dag stod han ved Musikkonservatoriets vindue og kiggede ud. Carl Johan Michaelsen kom hurtigt ud af sin lille Renault coupé-vogn og kom lidt efter ind af døren. 'Gå hen til vinduet Carl Nielsen,' sagde han. 'Kig ud'. 'Ja, der holder din lille, pæne vogn'. 'Nej, nu er den din', sagde Carl Johan Michaelsen. Man kan tænke sig faders henrykkelse. Sådan fik han sin første vogn. Han blev så en ivrig bilist og lærte det hurtigt".
   Af Anne Marie Telmanyis bog synes at fremgå at det foregik i 1924; Carl Nielsen var da 58-59 år. Imidlertid fortalte Carl Johan Michaelsens søn Ove, som vi har lånt de fleste af fotografierne af, at det var lidt tidligere, da Carl Johan Michaelsen havde skiftet sin Renault ud med en Daimler. Det er

 

dog sansynligt at han i et eller andet tidsrum har haft begge vogne samtidig, nummerbøgerne tyder på det. Et år synes han endda at have haft tre vogne på en gang. Videre skriver Carl Nielsens datter:
   "Det var sommer på Skagen, og det var selve politibetjenten, der var kørelærer. Med ham kørte han så den lille, pudsige Renault-vogn, som senere blev kaldt 'Skilderhuset'. Han sagde herom: 'Når selve politiet lærer fra sig, så kan vi altså køre Satan ned, uden at det gør noget.' - og han kørte nu meget omkring med den, dog uden at køre nogen ned."
   "Engang jeg kørte med ham ovre på Fyn sagde han pludselig: 'Se lige hvad det er der løber derude på marken'. 'Gode Gud', det var det ene hjul, der var sprunget af. Vi standsede forsigtigt, hentede hjulet og satte det på igen, som om intet var sket. Vognen stod nok så godt på sine tre, små hjul."
   "Hvor dog denne lille Renault arbejdede, når den skulle det sidste, umulige stykke vej fra Frederikshavn til Skagen. Var det nu regnvejr, var der et sådant smadr, at vi måtte ud og brække granris af og lægge under hjulene. 'Min lille vogn', sagde fader og klappede