|
Hispano-Suiza rangerede fuldt på højde
med Rolls-Royce og Isotta Fraschini i anseelse i 1924, da denne vogn blev
leveret til en kunde i England. I 32 blev den sendt til Australien og i 82
hentet til sin konstruktør, Marc Birkigts, hjemland Schweiz, hvor den nu
ejes af Pierre-Olivier Chave. H6B var efter-krigsmodellen fra fabrikkens
franske afdeling. Sekscylindret motor på 6.6 liter med fast topstykke og
enkelt overliggende knastaksel. Syv hovedlejer 135 HK ved 3.000
omdrejninger Ikke særlig stilfærdig men stærk og pålidelig og grundlag
for flere sportslige modeller. Løbsarrangørerne så gennem fingre med at
eksemplaret har et replica karrosseri.
Der var i alt fem Bentley'er med i Spring Rally, størst en 8-liters fra
1931 kørt af briten Robert D. Keeler Disse store chassiser var tænkt som
lydløse bærere af limousine-karrosserier, hvad man har svært ved at se
for sig i dag hvor der rask væk er sat åbne karrosserpå stort set alt
hvad der er bevaret af Bentley fra før Rolls-Royces overtagelse.
Også denne vogn var lukket da den blev leveret til Hertugen af Kent, men
har nu en Van den Plas tourer karrosse.
|
|

|
|