|
Meyers forretning. Morian blev anbragt bag et
skrivebord i et lokale i det nyopførte „Buen" på Vesterbro og der
blev kørt syv Ariel-cykler ind i butikslokalet. Men det stemte ikke med
Morians temperament og efter et halvt års tid blev forretningen opgivet.
I Sverige var man begyndt at køre stockcar-løb efter
amerikansk mønster og en dag spurgte Morian Erhardt Fisker om han ikke
havde lyst til at komme med til Sverige og prøve det. Det forplantede sig
så til Danmark og samarbejdet med Hansen, som Erhardt kalder Morian,
foregik på Erhardts værksted på Kalvebod Brygge, hvor de lå om aftenen og natten og svejsede
bulebiler. Erhardt mener at Hansen må have haft Danmarks største
renseriregning, for når han havde lyst til at lave noget ved en bil gav
han sig ikke tid til at skifte til arbejdstøj.
Med bulebilerne sluttede Morians karriere inden for
motorsporten, men det var ikke forbi med at køre bil. Nu vendte Morian
omtrent tilbage til udgangspunktet og blev Taxa-vognmand, med Ford-vogn og
standplads ved Herlev Sygehus. Det
|
|
endte først da han var et stykke over de 80. For 7-8
år siden rendte Deres Ærbødige på Morian, da han en formiddag stod og
puslede med vognen nedenfor bopælen i Lyngby, og Morian forklarede
nærmest undskyldende at det kneb lidt med at komme i gang om morgenen,
derfor var han altså først nu ved at være køreklar.
At han stadig slog en proper næve erfarede et par
ungersvende som en dag bankede på bilruden i røverisk øjemed.
Fortiden gad Morian ikke tænke på, han levede i nuet.
Derfor var det imponerende at det lykkedes Gregers Dirckinck-Holmfeld at
shanghaje ham til udsendelsesserien „Her er Dit Liv" i fjernsynet
for en del år siden. Da Deres Ærbødige sidenhen en del gange viste film
fra de gode
Morian var hædersgæst ved Kaj Hansens 90 års
fødselsdag i marts for tre år siden. Fra venstre Morians gamle
arbejdskammerat på Fords samlefabrik Fryd, derefter Frode Kristensen,
Einar, Høyer, Morian for bordenden, Erhardt Fisker, nu afdøde Haibert og
fødselsdagsbarnet.
|
|
gamle dage på Gentofte og Gladsaxe Station i Danmarks
Veteran Motorcykel Klub forsøgte man hver gang at lokke Morian til at
komme, og det skulle han da nok, men han dukkede aldrig op. Det gjorde han
derimod til sin gamle med- og modkæmper Kaj Hansens 90-års dag for tre
år siden og han var vist også ganske godt tilfreds med at nogle af de
gamle kammerater aflagde ham en visit da han selv rundede samme hjørne i
januar, så man så i et glimt i fjernsynet, i
værdig stil. Men så var det også slut. EMIL
|
|