Bilhistorisk Tidsskrift  122/1995     side  20

      
   med i specialvogns-klassen. Ikke at det skal bebrejdes Nellemann, men der var simpelthen ikke meget mere at stille op for de andre mod hans professionelt fremstillede vogn, selv om det en sjælden gang lykkedes at komme foran ham.  

Mange spørgsmål står i dag ubesvarede, og da disse ting foregik for snart et halvt århundrede siden er der selvsagt ikke mange af de medvirkende at få i tale mere. Nogle af spørgsmålene lader vi gå videre til læserne i billedteksterne. Lad høre

 

hvis du ved noget! Sluttelig skal det understreges med tak, at vi har fået uvurderlig hjælp til udarbejdelsen af denne artikel af den svenske entusiast Tomas Karlsson.

EMIL

 
   
Vognene og kørerne
 
 

De meget entusiastiske folk fra fem jyske motorklubber stiftede 19. april 1947 I/S Jysk Motorbane, som på et areal i Valsgård ved Hobro fik lov at gøre hvad man ikke måtte andre steder: anlægge en 1.000 meter motorbane med tilkørselsveje osv. Og for at de også selv skulle kunne gøre sig gældende byggede de lokale folk fra Hobro Motor Sport en racerbil. Det foregik hos bilforhandler Magnus Christiansen og drivkraften i forehavendet var nogle af hans ansatte, Th. Bachmann Pedersen og værkfører

Madsen. Ud af det kom et misfoster af en vogn på en Ford Junior ramme med en Ford A-motor. Styringen foregik helt bagude og var mere end usikker. Til overflod var vognen udstyret med en kofanger af fladjern og tre gedigne styrtbøjler og inde i denne konstruktion befandt sig under løbene enten Bachmann eller Madsen. I løbsprogrammet var vognen opført som værende af mærket „Fut".

    Hobro-banen blev indviet præcis

tre måneder efter stiftelsen, 20. juli 1947 og der blev kørt både med motorcykler og biler I bilernes store special-klasse startede blandt andre K. Holst Sørensen og S.E. Kropsbjerg og det var en af de få gange Hans Pahl kørte herhjemme med sin Bugatti Type 50. I Midget-klassen (som altså endnu langtfra var efter de senere Formel III- regulativer) kørte foruden Bachmann Oskar Madsen, Ernst Mortensen, Henning Pedersen og Peter Søby. Plus i „rigtig" midget Robert Nellemann, FIAT/BSA.