Bilhistorisk Tidsskrift 122/1995 side 32 |
I februar 1948 præsenterede mekaniker
Elo Sørensen, København, sin såkaldte kombinationsracer. Meningen var
at der i samme vogn skulle kunne lægges en lille eller en større motor,
så den kunne starte i hvad man kaldte Midget-klassen, eller i
specialvognsklassen. Med den tids begrebsforvirring var det meningen at
den skulle køre som Midget med en standard, utunet 60 hk Ford V8 motor og
som special med en dito 85 hk motor. Rammen var opbygget af rør,
fortøjet fra VW bagtøjet fra Opel Olympia og styretøjet var for at
komme udenom motoren med en delt styreaksel med kardanled og befordring
videre frem med kædetræk! Oprindelig havde vognen en styrtbøjle bag
førerens hovede, den blev senere kapslet ind. |