|
ved- og plejlstangslejer, der altid har været det
store problem for den topventilede (!) Ford „4". Der er næsten
udelukkende brugt Ford dele til den ensædede racer, men chassisrammen er
gjort smallere, kortere og lavere. For- og bagtøj er fra Ford 18, men
trianglen er skåret over og ført til den udvendige side af rammen ved en
kugleforbindelse. Kardanakslen er afkortet og bagakslen er påmonteret
stabiliserings stænger. De almindelige Ford tværfjedre er bibeholdt, men
stabiliseret med svære, dobbeltvirkende hydrauliske støddæmpere.
Styretøjet er fra Ford 1937 og kan let ændres til større eller mindre
udveksling. Bremserne er mekaniske men vil blive ændret til hydrauliske
på forhjulene. Den specielle topventilede Ford motor er forsynet med
stempler af norsk fabrikat og forstørret bundkar til 16-18 liter olie.
Der er Scintilla magnettænding. Ford gearkasse af nyeste type.
Gearstangen er mellem førerens ben og der er polstring på
siderne til at presse knæene imod. Gummimontering på forhjulene 6.00 x
16, på baghjulene kan den for gearingens skyld ændres.
|
|
Som han havde gjort med sin
gamle vogn kørte Arnold Jensen meget i de andre nordiske lande med
sin specialracer. Så vidt vides skiftede Arnold Jensen senere til
V8 og vognen forandrede på et tidspunkt fuldstændig udseende, med
en ganske flot formgivning. Ved et af løbene |
|
på Amager Travbane i 1949 tog
den et gevaldigt flyvespring og Arnold Jensen faldt ud. Det var ved
den lejlighed flere damer blandt tilskuerne besvimede da Carl „Kæp"
Amelung kom spadserende hen ad banen med Arnolds ene ben under armen
-det var en protese. |
|
|