| |
Civilingeniør O. Ahlmann-Ohlsen var en
opfindsom mand. Mange bilprojekter udkastede han, og i Skandinavisk Motor
Journal for april 1948 præsenterede han sin idé om en nordisk baneracer
Man må betænke at det var godt halvandet år før at Nordisk
Specialvogns Klassen så dagens lys. Artiklen indeholdt detaillerede
beregninger, anvisninger og forklaringer, sammenligning med kendte racer
konstruktioner og konstruktionstegninger Udgangspunktet var igen den
klassiske, sideventilede Ford V8 motor, som i nyeste udgave ydede 95 hk.
Ford A motoren, forsynet med topventiler, afviste Ahlmann-Ohlsen med
henvisning til at den med sit oprindeligt lave omdrejningstal og sin
ukontrollable stænksmøring ikke var konkurrencedygtig på baner med høj
hastighed. Og Ahlmann-Ohlsen skrev: - Ved en racer som den her skitserede,
kan det under ingen omstændigheder tillades at der benyttes en standard
chassisramme; der bør i stedet svejses en ramme op af tyndvæggede, ovale
stålrør, forbundet med traverser af cirkulære rør
Ahlmann-Ohlsen målte vognens
|
|
|
frontareal til præcis en
kvadratmeter og det ville efter almindelig erfaring for luftmodstand
give den en topfart på op mod 200 km/t og acceleration omkring 60%
bedre end for en Ford todørs sedan.
Vognen blev benævnt SMJ-1 og hvis
den nogensinde var blevet virkeliggjort var den sikkert blevet både
elegant og velkørende. Senere lavede Ahlmann-Ohlsen tilsvarende
udkast til en Formel III racer og en vogn med en motor i hver side.
Svenskeren Gustav Nobelius lavede
sammen med biltegneren Björn Karlström et lignende
skrivebordsprojekt, en svensk folkeracer med Ford V8 motor Nobelius
havde
|
|
 personlige
erfaringer med en mislykket racervogn med hækmotor a la Autounion
og havde nu lagt motoren fortil. Tegningen var i hvert fald nydelig |
|
|
