|
kan holdes kontakt mellem førersæde og
vognens indre.
Om alt det aftagelige gitterværk forklarer Bøgelund at det
kun anbringes ved udrykninger under særlige uroligheder, og det har man
ikke prøvet endnu. Vognen er forsynet med samme signal som Falcks, til
brug ved udrykninger er der et flag, og mellem forsæderne er anbragt et
ildslukningsapparat, der ligner en lille kagesprøjte. Bøgelund opfordrer
sin kollega til at henvende sig til Bülows bestyrer i Århus, direktør
Madsen, og tilbyder desuden ved skriftlig eller telefonisk henvendelse at
være til tjeneste med flere oplysninger `i Løbet af 0,5'.
Fire af Odenses politifolk var
uddannet som chauffører med særlig tjeneste. Desuden havde den mand, der
beskæftigede sig med sammenstød, ulykker, vild kørsel m. v. lige
afsluttet sit kørekursus - og Bøgelund skriver: 'medens Undertegnede for
Tiden lærer (har De selv Kørekort?)'
|
|
|
|