|
Københavns politi fik sin første
ny udrykningsvogn i mange år i 1931, en Reo, K8910, som blev sat i
drift 22/8. Bemærk at førersædet var beskyttet mod stenkast af
gitter, hvorimod mandskabet på bænkene bagved var ubeskyttet.
„Jydsk Motor"
oplyste i september 1931 at Reo'en var bygget på 'et af de
hurtiggående Reo-Chassis'er, og indrettet til ikke mindre end 22
Mand, hensigtsmæssigt anbragt på Tværsæder, saaledes at meget
hurtig Ind- og Udstigning kan finde Sted.' Bladet |
|
kunne endvidere fortælle at
vognen havde radio, så den kunne dirigeres fra hovedstationen og
afgive meddelelser den anden vej. Ved prøvekørsel med fuld
belastning havde den været oppe på 90 km/t, men selv med disse
enorme hastigheder var den på grund af sine overstørrelses,
hydrauliske bremser fuldstændig sikker. Både DSB og sporvejene
kørte i godt vejr om sommeren til Dyrehaven nord for Købenbavn med
vogne med åbne sidere og kæder for bænkerækkerne, Skovvogne
kaldet, og på grund af ligheden |
|
|
fik Reo'en samme benævnelse. Den blev
hængende ved politiets store mandskabsvogne også da de ikke mere havde
åbne sider
Hvad årsagen så har
været foretrak politiet alligevel CMC, da der skulle anskaffes flere
udrykningsvogne, så det blev ved denne ene Reo. I 1943 blev den som den
første udrykningsvogn forsynet med gasdrift, men vel at mærke metangas
på flaske, ikke brændegenerator.
De kraftige, lodrette ribber i
kølermaskeringen tidsfæster bilen som en tidlig 1931-model. REO er
forbogstaverne i R.E. Olds' navn og mærket eksisterede fra 1904 til 67,
da det blev slået sammen med Diamond T Fremstillingen af de markante Reo
personbiler var ophørt i 1936 Reo var også et ganske betydningsfuldt
lastbilmærke, som i 1931 havde motorer af eget fabrikat i alle modeller
på nær den mindste. Fra nogenlunde samme tidspunkt var de store gule og
brune Strandvejsbusser mellem Klampenborg og Helsingør, som mange endnu
husker. Efter Anden Verdenskrig kom hertil nogle meget smarte lastbiler og
en særpræget, toglignende bustype, anvendt af DSB. |
|