| Beskrivelse: | I 1939 havde Citroën færdigudviklet en 2CV model, kaldet TPV. Man havde lavet 250 forseriebiler og var klar til præsentationen på Parisersalonen i 1939, men så brød krigen ud. Under eller lige efter krigen blev alle forseriebilerne skrottet - troede man - men så i 1968 opdagede Citroëns PR-chef Jacques Wolgensinger at der befandt sig et enkelt eksemplar i en lade ved Citroëns prøvebaner i La Ferté-Vidame. Motoren på denne bil er vandkølet i modsætning til den senere 2CV, der jo har luftkølet motor. TPV adskiller sig også fra 2CV ved at affjedringen består af 8 torsionsstænger i modsætning til 2CV, der har langsliggende skruefjedre.
|