Bilhistorisk Tidsskrift  No. 2   Marts  1958   side  6

 

 

 
     I denne maaned fortæller hr. tandlæge K.Bach, Frederiksværk,
om sin MATHIS 1923:

Beskrivelse af "Mathis".

     Aargang opgives uden nærmere dokumentation til ca. 1923. Vog-
nen er en 2 personers cabriolet med ryglænene forskudt 20 cm i for-
hold til hinanden for at lette indstigningen gennem den eneste dør,
der er placeret i venstre side. Vognen er højrestyret. Bagagerum
i den spidse bagende med adgang, naar passagersædet fældes frem.
Der er intet differentiale, altsaa fast gennemgaaende bagaksel.
Fodbremsen bremser paa v e n s t r e baghjul, haandbremsen paa
h ø j r e, men da bagakslen er gennemgaaende, bremses b e g g e
baghjul, ligegyldig hvilken der bruges. Bremseskaalene er lukkede.
     Motoren er bortset fra hullerne efter den knækkede plejlstang
meget velbevaret, idet den med undtagelse af selve cylinderblokken
er støbt i aluminium og staar lige saa smukt i godset som i 1923.
Der er intet aftageligt topstykke. Det hele er støbt i jern. Tænd-
rørene sidder i midten af nogle store messingpropper, og naar de
skrues af, kan man komme til ventilerne. Dynamoen sidder foran mo-
toren og trækkes direkte af krumtapakslen. Selvstarteren sidder i
højre side, og kontakten er simpelthen en staalfjeder, der med fo-
den trædes ned mod en bolt i bundbrædtet. Der er magnettænding med
tandhjul direkte paa svinghjulet. Der er 4 gear frem og 1 bak.

Specifikationer:
Chassis: intet nr.
Dimensioner:

største længde 3250 mm     Dækstørrelse   715x115
   -    bredde 1260 mm      do bag, uorg. 130x40 
   -    højde  1580 mm     fælg           18"
akselafstand   2280 mm     MOTOR=     no. 30088
sporvidde      1260 mm     4 cyl. med sideventiler
fri højde       200 mm     boring 56 mm
vægt        ca. 400 kg     slaglængde 80 mm 
                           slagvolumen 563 cm3
                           HK (iflg. Garnet) 5

-oOo-

RETTELSE TIL MEDLEMSLISTEN

     Ved en lapsus under skrivningen af den sidst udsendte med-
lemsliste er navnet paa et af vore medlemmer faldet ud, idet hr. 
direktør Karl H. Karlson, Sct. Annæ Plads 13, Kbh., medl.nr. 60,
beklageligvis er blevet udeladt. Vi beder hr. Karlson undskylde
fejltagelsen og henstiller til medlemmerne at rette listerne.
                                                            red.

Næste side