|
Bilhistorisk Tidsskrift No. 5-6 1958 side 7 |
||
|
"Vognen svingede
ind i trafikken med en
kraft, som syntes at
kunne løfte gelse." Ovenstaaende brudstykke stammer fra en avisreporters oplevelser under en gangsterjagt i Detroit i midten af tyverne. Vognen var en Lincoln "Police- flyer", en phaeton med skudsikker forrude, kæmpemæssige spotlights og ma- skingevær paa siden. Slet saa drastiske er vore faa danske eksemplarer ikke, men de har med deres høje karrosseri og bistre kølerfront en frygtindgydende værdighed. Lincolns første model, kaldet model L, var konstrueret af Henry M. Leland, en af U.S.A.s pionerer, og var i produktion næsten uændret fra 1917 til 1932. Det var en vogn af luksusklasse, men uden spor af dekadent raffinement, den var dyrere, fordi den var bedre, og den var bedre, fordi alting var dobbelt saa stort eller tykt som det almindeligt accepterede.gennemsnit. Først i be- gyndelsen af trediverne blev lydløs gang, bløde fjedre og overdaadighed i interiøret nødvendighedsartikler for biler, der ville henregnes til luksus- klassen. Den beholdt altid sit uramerikanske præg, hvor familieskabet med aarhund- redeskiftets Missisipiflodbaade og prærielokomotiver skinnede tydeligt igen- nem, og den var først og fremmest en stor og dejlig brugsvogn, der passede bedre paa Arizonas ørkenveje end til eksklusiv operakørsel. Motoren er en sideventilet 600 V-8 paa ca. 6 liters slagvolumen, der gaar helt uden den interferens i udblæsningen, der findes paa 900 V-8, f.eks. Ford. Gearkassen har tre trin med det mindste interval mellem første og andet gear; som det var almindelig praksis at lave det dengang, og skift- ningen med den høje, næsten lige gearstang skal foretages med en vis akku- ratesse. Første gear er overflødigt at bruge, og tredie kan sagtens tage vognen om fra ca. 10 km/t med et sagte, roligt pulsslag fra motoren, men det er betydeligt morsommere (og dyrere) at bruge andet gear som accelerations- gear. Med en hidsig sang fra gearkassen gaar den lynhurtigt op paa 50-60 km/t, samtidig med at vognen er under fin kontrol i sving. Marchhastigheden, der var et af Lincolns vigtigste salgsargumenter, opgives til ca. 100 km/t, ved hvilken hastighed motorstøjen er betydelig i hvert fald paa førersædet. Disse hastigheder bruger man dog ikke gerne paa en 30 aar gammel vogn, selv om benzinøkonomien ikke forringes meget derved. Styringen er kvik for en vogn af den størrelse, ikke træg og upræcis som amerikanerne senere har fundet det saa ideelt, men til gengæld meddeler rat- tet ogsaa med al ønskelig tydelighed større sten og huller i vejbanen. |