|
Bilhistorisk Tidsskrift No. 10 1958 side 8 |
||
|
EN NY STORE KONGENSGADEVOGN Vi har fra pens. overlærer hr. Knud Larsen modtaget føl- gende interessante beretning fra automobilets barndom: gas og lufttilførsel i karburatoren kunne kun ske ved, at man stod af vognen og gik hen foran og drejede paa nogle smaa haandtag. Lygterne havde stearinlys; baglygte brugtes ikke ligesaalidt som nummerplade (og kørekort). Tudehornet havde gummibold og sad paa det vandrette rat. Motoren star- tede med et massivt, aftageligt jernhaandtag, som man satte ind i siden af vognen. Starten foregik under et buldrende spektakel, og naar motoren var startet, koblede man den til med den lange stang, som ses i skraa stilling. Koblingsde- lene var af staal og greb haardt ind i hinanden, saa at vog- nen for frem med et pludseligt spring. Der var to gear frem, men intet bakgear. Hastigheden var angivet til 4 mil - altsag 30 kilome- ter - men var i virkeligheden kun ca. 23 km., og den gjor- de saa megen støj, at folk vendte sig om i flere hundrede alens afstand for at se, hvad det var. Under sædet tæt ved koblingsstangen fandtes en hovedafbryder, som blot bestod af en metalprop, som man trak op. Det haandtag, som ses lige under rattet, regulerede hastigheden ved at regulere tændin- gen. Der var kun een bremse, en fodbremse, og den virkede meget slet; men vi fik fra fabrikken sagt, at, hvis bremsen ikke virkede tilfredsstillende, skulle vi staa af og tage lidt grus eller sand fra vejen og drysse det ind i bremsen. Vognen var meget upaalidelig, idet den ofte slet ikke kunne startes og tit gik i staa paa landevejen. Saa maatte vi skubbe den hjem, da der jo ikke fandtes autohjælp den gang. Forsædet var beregnet til to personer, og under det var der et rum til værktøj og bagage. Bagsædet var beregnet |