|
natriumkølede, og alle ventilerne var
skruet sammen af to stykker,
idet stammen var lavet af et materiale, der var særlig velegnet til
at glide i styrene, medens materialet til hovederne var særlig
modstandsdygtigt overfor høje temperaturer. Krumtapakslen var lejret
i ni lejer og plejlstængerne, der var rørformede, var forsynet med
ribber, dels af hensyn til vægten, dels af hensyn til kølingen, og
var anbragt parvis ved siden af hinanden på sølerne.
Tændingssystemet bestod på de fleste eksemplarer af 2 magneter
(Vertex), der forsynede 2 tændrør pr. cylinder med strøm eller med
andre ord ialt 24 tændrør. Det ser dog ud til, at enkelte
1935 Hispano-Suiza V12 med-karosseri fra Franag,
vinder af le concours dlélégance de l'Auto i 1935.
eksemplarer var forsynet med batteritænding, og der var i disse til-
fælde 4 spoler for at være på den sikre side. Motoren var naturligvis
vandkølet, og der var en vandpumpe pr. blok.
Topstykkerne var ikke aftagelige, og i-overensstemmelse med
Birkigts praksis var praktisk taget hele motoren emailleret i sort,
og hvad der ikke var emailleret, var blankpoleret. Karbureringen skete
ved hjælp af to dobbelte Hispano-Solex faldstrømskarburatorer.
Betegnelsen for motoren var 54-220, hvor det første tal angiver
de franske skatteheste, medens det andet tal angiver hestekraftydelsen.
De 220 hk blev udviklet ved 3000 omdr/min .og motoren var komprimeret
6 til 1.
Gearkassen var bygget sammen med motoren og på de første modeller
beholdt man gearstangen i højre side. I 1934 blev gearkassen imidler-
tid konstrueret om og forsynet med synchromesh, og man flyttede sam-
tidig gearstangen ind i midten af vognen. Der var som sædvanlig kun 3
fremadgående gear, og andetgearet lå meget tæt førstegearet, hvilket
begrænsede dets an-
Næste side
|
|
