Bilhistorisk Tidsskrift  Efterår 1960   side  19

  
 

 

  
Samtidig med introduktioner. i 1934 af K6 modellen kom den spanske
fabrik med en ny model, der var forsynet med en 6-cylindret 3015 cc
motor med boring og slaglængde på 80 x 100 mm. Ligesom K6eren var
denne også topventilet med stødstænger. Den spanske fabrik indstil-
lede også produktionen af personvogne lige før den anden verdenskrig,
og fabrikken i Barcelona er senere blevet overtaget af Pegaso, der
som bekendt har vakt opsigt på adskillige udstillinger efter krigen
med sine V-8 sportsvogne.

     Birkigt selv var i 1938 flyttet tilbage til sin fødeby Geneve,
men forbindelsen med Hispano-Suiza blev ikke opgivet. I 1946-47
byggede den franske fabrik en prototype på en ny personvogn, man
påtænkte at sætte i fabrikation, der var forhjulstrukken og forsynet
med en 3-liters V-8 motor. Dels på grund af materialevanskeligheder
efter krigen, dels fordi man fik betænkeligheder om det virkelig
ville være muligt at sælge en luksusvogn, i tilstrækkeligt antal
til, at det kunne blive en forretning, opgav man projektet, og efter
de sidste oplysninger står denne ene prototype nu på en gårdsplads
tilhørende en fransk automobilfabrikant og ruster op.

     Birkigt selv døde i 1953 i Geneve og man kan uden tvivl her-
efter afskrive ethvert håb om nogensinde igen at se i produktion en
personvogn med den berømte stork som kølermærke.

     Selv i sine velmagtsdage var Hispano-Suizaen ikke en vogn, det
vrimlede med på gader og veje, og krigen og franskmændenes mærke-
lige vandalisme, der påbyder dem bedst muligt at ødelægge gamle
biler, har medført, at den nu er yderst sjælden. Englænderne har
naturligvis bevaret nogle eksemplarer, og amerikanerne har i de
senere år gjort deres bedste for at støvsuge Europa for de eksem-
plarer, der har været til salg. I det omfang, det er lykkedes dem i
Frankrig at redde eksemplarer, der ellers ville ende hos jernhand-
leren, bør man være dem taknemmelige, medens man til gengæld ikke
bør nære nogen særlig taknemmelighed i anledning af de eksemplarer,
de har købt fra europæiske samlere, der ikke har kunnet modstå de
høje priser, der bliver budt.

     I det omfang man vil tage til takke med de mindre attråværdige
modeller, er der store muligheder i Spanien, hvor der stadig findes
mange af de spanske modeller og også enkelte franske. Forfatteren
af nærværende artikel havde i sommeren 1959 den oplevelse i Barce-
lona i løbet af 3 timer at se 5 hispanoer varierende fra et deran-
geret eksemplar ombygget til varevogn til en coupé-de-ville -
sandsynligvis på et fransk 12-cylindret chassis - der så ud, som
den lige havde forladt fabrikken.

     Antallet af de Hispano-Suizaer, der har været indregistreret
i Danmark, kan tælles på een hånd, og antallet af tilbageværende
kan såvidt vides tælles på een finger. Det drejer sig'om en HS 26
cabriolet, der blev importeret som brugt lige før krigen og ikke
engang nåede at blive indregistreret før efter krigen. Den har i
de sidste 5-6 år henstået i et hønsehus på Amager, og er i dag i en
så dårlig stand - i hvert fald karosserimæssigt - at det må betrag-
tes som tvivlsomt, om den kan restaureres. Ejeren - en mekaniker -
er imidlertid stadig

Næste side