|
Bilhistorisk Tidsskrift Forår 1961 side 4 |
||
|
I
selve slottet findes endvidere motorcykler samt almindelige cykler, og blandt disse findes der en række højst aparte eksemplarer. Hvad siger man f. eks. til en cykel konstrueret udelukkende af træ og med kraftoverføring fra pedaler til baghjul ved hjælp af tre trætand- hjul ? Paa alle væggene er der ophængt dels billeder fra kataloger, dels reklameplakater fra fabrikkerne. Disse gamle reklameplakater er - trods (eller maaske paa grund af) naiviteten i deres udformning - et studium værd alene. I parken til slottet har man opført en stor bølgeblikhangar, hvor de nyere vogne er staaende, idet disse som regel har været for store til at transportere op ad trapperne i slottet. Af bilerne i hangaren kan nævnes 1914 Delage, 1913 Mercedes, 1923 Sizaire-Berwick, 1922 Hotchkiss, 1929 Voisin, 1923 Farman, 1912 Pilain, 1913 Rolls-Royce Si1ver Ghost, 1927 Th. Schneider, 1926 Ballot, 1928 Lorraine-Dietrick, 1934 Hispano-Suiza V12 landeulet de ville etc. etc. Der findes ogsaa en samling racervogne af mærkerne Bugatti, Talbot, Salmson, Amilcar etc. Af interesse er her ogsaa Citroens prototype fra 1936 paa 2 CV'eren. Hvad dyr imidlertid maaske gjorde mest indtryk paa mig, var den Bugatti Royale motor, der var udstillet i et af slottets mindre taarnværelser. Denne motor var udstillet sammen med en Bugatti Brescia motor, og naar man saa Royale motoren, havde man sine alvorlige tvivl, hvorvidt en motor af den størrelse nogensinde har været installeret i et automobilchassis. Der var ikke givet nogen nærmere oplysnings om, hvorfra motoren stammede men den maa sandsynligvis oprindelig have været installeret i en skinnebus, idet alle de Bugatti Royale, der i sin tid blev fabrikeret, stadig eksisterer, bortset fra det første eksemplar, der tilhørte Ettore Bugatti, og som blev Ødelagt ved et færdselsuheld. Det er desværre - i lighed med en række andre franske museer - paa det strengeste forbudt at fotografere i museet, hvad der er saa meget mere kedeligt, som man kun kan købe fotografier af enkelte af de udstillede vogne, og der findes endnu ikke noget officielt muse- umskatalog. Trods denne mindre ærgrelse kan et besøg dog anbefales paa det bedste til enhver veteranbilentusiast, der skulle komme paa de kanter. HJB -----oo0oo----- |