Bilhistorisk Tidsskrift  Forår 1961   side  6

 
 

 

 
     Alle disse vogne eller praktisk alle er nu forsvundet paa grund
af de høje benzinpriser og franskmændenes manglende interesse for dis-
se pragtstykker fra en tidligere epoke. Kun et sted langs Rivieraen
fra den italienske grænse til Cannes mødte ens øjne et syn, der kunne
betegnes som delvis glædeligt. Det drejede sig om en brugtvognsforret-
ning med en stor mark som lagerplads, der var beliggende paa højre si-
de af landevejen fra Nice til Juan-les-Pins. Firmaet indehaves af en
amerikaner ved navn Ellis, der bl. a. fortalte, at han havde kørt
midgetløb paa Roskilde Ring for nogle aar tilbage. Han havde slaaet
sig ned i Frankrig, og var som amerikaner klar over den interesse,
der eksisterer i USA for gamle vogne. Som han selv sagde "I have sold
many Bugattis on the spot here for 1500 dollars" (underforstaaet til
amerikanere). Af mere interessante vogne havde han i august 1960 bl.a.
staaende 1904 Darracq, 1913 Delage, Sizaire-Naudin, 2-3 1939-49
Delahaye
135M samt en 1938 Packard Super 8 limousine. Denne sidste
vogn var i
perfekt stand. Den havde tilhørt samme familie siden 1938
og havde kun kørt ca. 25.000 km. Nu er en 1938 Packard Super 8 limou-
sine vel nok ikke den mest spændende Packard model, men der skulle
nok blandt klubmedlemmerne findes en enkelt, der havde lyst til at
købe en saadan vogn for 280 kr. Efter hvad Ellis oplyste, var dette,
hvad han havde givet for vognen. Han havde lige solgt den til nogle
unge studenter for 1600-1700 kr. Paa mit spørgsmaal, hvorledes unge
studenter havde raad til at købe benzin til en saadan vogn, oplyste
han, at det heller ikke saa meget var meningen at køre i den, men den
skulle omdannes til en slags rullende campingvogn, saaledes at ejerne
kunne: spare hoteludgifter. Man maa derfor sikkert se i øjnene, at
denna vogn i løbet af kortere tid ender paa samme mande som de fleste
andre luksusvogne i Frankrig, nemlig hos ophuggeren, eller som en
amerikansk bekendt malende beskriv det "it must stand the torch on a cold morning".

HJB      

-----oo0oo-----

     I Veteranbilklubbens vognfortegnelse figurerer ca. 100 biler
ejet af danske medlemmer spændende fra aargang 1886 til aargang 1939
Selv aar 1939 er nu saa langt borte fra det dagsaktuelle, at det no-
genlunde skarpt kan beskues i historiens kikkert, for ikke at tale om
1886, hvor detaljerne nu er saa ubetydelige, at kun det væsentlige
træder frem. I hvilken grad er nu de 100 biler, der fordelt over 53
aar sikkert er det største spænd nogen veteranbilklub raader over,
et karakteristisk udvalg af bilproduktionen eller i det mindste af
bilismens udvikling inden for landets grænse ? Eller fortæller ud-
vælgelsen mere om de nuværende ejeres indstilling end om bilhisto-
rie.

     Bilernes gennemsnitsalder er 36 aar, altsaa aargang 1925, og
det falder godt i traad med at tyverne gav det første store rykind
af biler her i landet og samtidig var en stærk udviklingsperiode,
der frembragte saavel billige, gode biler som stærkt markerede ene-
re. Saaledes er ca. 65 % af hele vognbestanden fra dette aarti, me-
dens kun 15 % er ældre, altsaa egentlige veteranbiler, og 20 % er
yngre, saakaldte fuldblodsvogne, som i relation til klubben maa op-
føres under' "Bilhistorisk Selskab".

Næste side