|
Bilhistorisk Tidsskrift Forår 1961 side 7 |
||
|
De
tre mærker, Ford, Packard og Rolls-Royce, der er genstand for kultisk dyrkelse, tynger med henholdsvis 17, 8 og 10 enheder natur- ligvis godt i enhver gennemsnitsberegning, og bevirker bl. a. at over 40 % af bestanden er af amerikansk oprindelse og 20 % af engelsk. Af andre nationaliteter er 13 % tyske, 10 % franske, 6 % italienske samt nogle faa fordelt paa Belgien, Østrig og Danmark. Den store procentdel af amerikanske biler er dog kun repræsente- ret af 14 forskellige mærker mod 39 europæiske, og den tidlige ameri- kanske bilhistorie er at stort hul, eftersom der ikke findes en ene- ste amerikaner fra før 1920, hvorimod godt en fjerdedel af de europæ- iske biler er fra før dette tidspunkt. Den firecylindrede motors popularitet dengang som nu fremgaar af, at over 50% af alle bilerne er firecylindrede. Godt 20 % er seks- cylindrede og andre 20 % har otte fashionable cylindre, i modsætning til vore dages motorer næsten alle liniemotorer. Gennemsnitsvolumen er betydeligt, 3,3 ltr., i betragtning af klubbens mange mindre, europæiske biler i 1,5 liters klassen, som sta- dig synes at være den foretrukne af europæiske bilfabrikker, men ogsaa her vejer de 14 Packard og 40-50 hp Rolls-Royce til med slavolumen paa 6—8 liter. Motorydelserne ligger mellem 2 1/2 og 180 hk og gennemsnittet ligger paa 55 hk, der giver en litereffekt paa 17 hk i middelværdi. De 55 hk er antagelig meget nær det samme som den moderne vognparks gennemsnitsydelse, men kan paa grund af stor vægt og stort frontareal i forbindelse med en relativ lav gearing kun give den gamle bil en topfart paa 100 km/t mod ca. 120 km/t for den moderne. Naturligvis kommer man paa usikker grund ved at tale om klubbens gennemsnitsbil, naar deri indgaar saa inkommensurable størrelser som Hammelbilen og Bugatti 35 C, alligevel peger gennemsnitsværdierne ty- deligt hen mod en amerikansk vogn fra midten af tyverne. Anlægges endelig en betragtning over bilernes brugskategori ef- ter de definitioner som Cecil Clutton i "The Vintage Motor Car" vil man se, at selv om 45 % hører under definitionen "Economy & Utility", er hele 30 % i luksusklassen og 25 % i sport og touring klassen, en meget høj procentdel i sammenligning med baade datidens og nutidens bilpark. Aarsagerne hertil er flere. Blandt de dyre biler er mange kun lidt brugt og de er gennemgaaende blevet bedre vedligeholdt end andre. Derimod kan der ikke føres noget bevis for, at de er mere slidstærke end billigere familievogne. Antallet af vogne i luksusklassen kan paa trods af benzinskat og vægtafgift ogsaa ses som udtryk for, at de er mest attraåede af bilhistorisk interesserede, hvad jo ogsaa ses af, at kun de ældre brugsvogne har interesse, medens trediverne saa at sige udelukkende er repræsenteret af "the upper ten". Indtil nu en forstaaelig udvik- ling, men skal der yderligere reddes noget, er det paa høje tid - og hvorledes vil udvælgelsen ske, naar ogsaa fyrrenes og halvtredsernes biler begynder at forsvinde. JS ------oo0oo----- |