Dersom man køber en bil, hvis motor ikke kan drejes, maa man,
hvis man er sikker paa, at resistancen skyldes rust i cylindrene,
og hvis man ikke kan eller vil skille maskinen ad, gaa frem paa en
af følgende maader for at faa den løsnet.

     Tændrørene skrues ud, og en god portion rustopløsende olie hæl-
des i hullerne. Caramba er vel det bedste - men ogsaa det dyreste.
Redex er ogsaa godt, og en blanding af tynd olie og petroleum kan
bruges. Tændrørene skrues ikke i igen.

     Selvom der er selvstarter paa vognen, skal man ikke prøve at
aktivere denne. Det giver ikke noget resultat, og selvstarteren el-
ler startrelaiset kan tage skade; akkumulatoren behøver slet ikke
være tilsluttet, da tænding ikke skal opnaas.

1) Man prøver efter at have koblet ud (hjælpeperson eller pind i
   spænd mellem den nedtrykkede koblingspedal og forsædet; hvilken
   pind ogsaa ved start med haandsving om vinteren, naar gearolien
   er tyk, vil være til nytte), at trække med kraftige ryk i haand-
   svinget. Gaar motoren til sidst rundt, er der grund til at glæde
   sig, thi da har den kun været lidet rusten i cylindrene.

2) Man sætter vognen i skiftevis bak- og 1. gear og rokker den frem
   og tilbage (Som naar selvstarteren er gaaet fast i en slidt start-
   krans), og begynder motoren at stønne fra de aabne tændrørshuller,
   kan man selv puste veltilfreds ud.

3) Den næste metode anvendes af den utaalmodige, efter at han har
   gjort sig klart, at saavel kobling, gear som differentiale bli-
   ver kraftigt belastede derved. Tændrørene er stadig udskruede,
   saa luften kan slippe ud, naar en anden vogn spændes for og træk-
   ker med en fart paa ca. 20 km/t. Begge vogne holdes i 2. gear, og
   i den bageste kobles med mellemrum forsigtigt til. Saafremt den
   sammenrustede motor ikke ved denne metode gaar løs, er tilfældet
   alvorligt, og det bliver da nødvendigt

4) Først at tappe olien og dernæst skrue bundkarret af, saaledes at
   en dunkraft med en klud imellem kan komme til at presse direkte
   op paa forskellige egnede steder af krumtapakslen. Her gaas ud
   fra, at denne sidste er dimensioneret saaledes, at den ikke kan
   tage skade af behandlingen, idet man har godt halvdelen af vog-
   nens vægt, som varierer med motorens og dermed krumtappens stør-
   relse at arbejde med. Her skal være udkoblet.

5) Hvis motoren ikke har løsnet sig endnu, er der vist kun fire mu-
   ligheder tilbage, som alle her skal tages under et. Enten skrues
   topstykket af, og man begynder at polere den del af cylindervæg-
   gene, der er over de fastgroede stempler, og at banke paa de
   sidstnævnte med træklodser som mellemlæg evt. i forbindelse med
   dunkraftmetoden, eller - da adskillelsen af motoren jo nu er paa-
   begyndt - denne sendes til udboring, eller en anden motor - helst
      original - ilægges, medmindre man paa dette tidspunkt resigneren-
   de vælger den fjerde mulighed, som her ikke skal omtales.

---------