|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Efterår 1961 side 4 |
||
|
|
| Fra Søfartsmuseets
tÃ¥rn toges først et vue ud over den smukke by (som den dag i vore øjne var yderligere smykket). Derefter kørte alle bilerne samlet til Götapladsen, hvor de Indu- strihistoriske Samlinger skulle beses. Højinteressent og meget anbefa- lelsesværdigt. Man bevæger sig her imellem fuldt restaurerede køretøjer af herligste slags som en tidlig Volvo touring, en imposant Rolls Royce Silver Ghost Limousine 1912, en fin Crossley samt flere andre og her- iblandt sidst men ikke mindst en danskbygget D.V.C. fra før 1910, som bringer betragteren til at overveje en svensk mægling i striden om de islandske hÃ¥ndskrifter...... Fra Götapladsen kørte det flotte opbud af biler fra Sverige, Norge og Danmark ud pÃ¥ landet ad veje, der førte gennem maleriske landskaber. Første ophold gjordes pÃ¥ et gods, hvor en urestaureret elektrisk bil fra omkring 1905 af mærket Krieger besÃ¥s. Næste ophold gjordes ved Sig- vard Wennbergs lade, hvor tandlægens samling af fine Auburns og pragt- fulde Packarder præter plura blev beundret. "Sigge" gav den en tand til, idet han her serverede kaffe og the med wienerbrød til alle. Deltagerne satte derefter atter kursen mod Göteborg i de respek- tive vogne: Curt Borgenstams raffinerede Bugatti, Harald Jonssons Fiat 520 1928, som var en virkelig fryd for øjet, Bosse Dennels Kompressor Mercedes - B 540, der vel er god for over 150 km/t, to Ford T'er fra 1914 og 1919 i fineste stand, henholdsvis tilhørende Manfred Almquist, Skurup, (denne har vist en større samling fine gamle biler), og Bengt Ekbom, Stockholm. Endelig Bengt Wallerius' top-restaurerede Oryx 1914.. Den eneste delta- gende norske vogn var en Packard convertible sedan 1932, der var købt en god mÃ¥ned før turen, og som i sandhed bÃ¥de var et fund og en værdig repræsentant for Norges land. Dens fører Trygve, som ellers er Lincoln- mand, af dynastiet Kile i Christianssand, har senere afhændet denne vogn til sin broder, Lars, som er Packard-entusiast og forøvrigt Skandinavi- ens største indehaver af dette mærke. Med sig havde Trygve Kile forman- den for den norske klub Öistein Bertheau (- og ofte Ove Haak, magister Andersen og undertegnede !) Fra Danmark var 4 biler med i kortegen: Hillerød-Andersens ikke re- staurerede, men alligevel reelle og særdeles pænt udseende lille Renault fra 1923, der tilbagelagde de mange kilometer uden vanskelighed, og som i de næste Ã¥r vil blive restaureret sammen med storebror Ballot; vor Packard convertible coupé 733, som ogsÃ¥ klarede venstretrafikken til min glæde (især i rundkørslerne), samt - igen last not least - de to af Ib Wiboe Hansen og 0. Øelund besiddede Rolls Royces. Ganske vist kom jeg pÃ¥ denne tur til den erkendelse, at selv en Rolls Royce kan punktere, men nÃ¥r bortses herfra, kan disse vogne næppe omtales mere korrekt end tilfæl- det var i Göteborg-Tidningen den næstfølgende dag: "Automobilhistoriska Klubbens ordförande, marinedirektör Curt Borgenstam kom själv frÃ¥n Stock- holm i sin riksbekanta och ytterst elegante kvartssekelgamla Bugatti, men de tvÃ¥ Rolls Royce-vagnarna frÃ¥n 1928 och 1930 drog nog uppmärksam- heten allra mest till sig. Danskar bÃ¥de, öppna, lÃ¥nga och gnistrande svar- te. Även den mest inbitne folkbilsägare fick nÃ¥got drömmande i blicken dÃ¥ dessa biltillverkningens kungar nästan ljudlöst gled genom gatorne." Pinseaften mødtes man i Etablissement Heden. Her blev holdt taler af |