|
Fra fuglebure til luksusautomobiler.
------------------------------------
I sit værk "American Automobile Mannfacturers"
har John B. Rae
indgående behandlet den amerikanske automobilindustris tidlige histo-
rie og redegjort for, hvorledes en række firmaer - hovedsagelig cykel-
fabrikanter - i slutningen af det forrige århundrede og begyndelsen
af dette århundrede optog produktionen af hesteløse køretøjer.
Den mærkeligste baggrund for optagelsen af bilproduktionen må man
dog sige den senere så berømte Pierce-Arrow har haft, idet George N.
Pierce, Buffalo, N.Y., der i 1901 bragte sin Motorette på markedet,
var startet i 1872 som fabrikant af fuglebure.
Gennem de år Pierce-Arrow blev produceret, hørte den til blandt
de mest berømte mærker i Amerika, og man talte ofte om de 3 P'er, nem-
lig Packard, Peerless og Pierce-Arrow. Produktionen af alle 3 mærker
er nu ophørt, men Pierce-Arrows aktionærer og kreditorer led vel den
hårdeste skæbne. Peerless ophørte med produktionen den 30. juni 1931,
og efter at fabrikken havde ligget stille i 2 år, besluttede bestyrel-
sen efter ophavelsen af forbudet i Amerika at optage produktionen af
øl, hvilket man begyndte på den 30. juni 1934 og solgte under navnet
Carling's Ale. Packard blev i 1954 sluttet sammen med Studebaker, og
efter at man i nogle år havde produceret Packard vogne, der ikke var
andet end Studebakere med Packard-navnet, indstillede man produktio-
nen i 1958. Både aktionærerne og kreditorerne i disse to firmaer red-
dede imidlertid deres penge eller i hvert fald størstedelen af dem.
Ved Pierce-Arrows konkurs i 1938 tabte aktionærerne alle deres penge,
og til kreditorerne var der ikke meget mere end de 40.000 dollars, som
auktionen over fabrikken indbragte.
Det gamle ord om højt at flyve, dybt at falde, kommer man også
til at tænke på, når man sammenligner udfaldet af auktionen med beret-
ningen om den middag, Pierce-Arrows præsident, oberst Charles Clifton,
i årene før første verdenskrig holdt for 5 af sine gamle venner, som
det ikke var gået så godt. Da middagen begyndte, fandt hver af venner-
ne 10.000 dollars gemt under servietten.
Den første Pierce - Motoretten fra 1901
Næste side
|
|