Bilhistorisk Tidsskrift  Efterår 1961   side  18

 
 

 

 
drede Cadillac, Packard og Auburn motorer.

     I begyndelsen af 1933 var Studebaker imidlertid ved at komme i al-
vorlige vanskeligheder. Erskine havde brugt millionbeløb i de sidste
år på reklame og aktiekøb, og kassen var nu tom. Som et sidste for-
søg på at redde Studebaker-koncernen havde Erskine faet en aftale med
White Motor Truck Company om køb af dette, således at White's aktio-
nærer skulle modtage aktier i Studebaker for deres White aktier. White
havde på den tid en meget stor kassebeholdning, og Erskine håbede ved
hjælp af denne at komme gennem de vanskelige tider. En gruppe White-
aktionærer modsatte sig imidlertid salget og fik rettens hjælp. Stude-
bakers dage var dermed talte, og selskabet gik i likvidation i April
1933. Likvidatorerne, hvis altovervejende opgave var at skaffe kapital,
således at Studebaker kunne reorganiseres, var derfor mere end villige
til at akceptere et tilbud fra en gruppe finansfolk i Buffalo, Pierce-
Arrows hjemby, om at købe aktieposten i Pierce-Arrow for 1 million dol-
lars, selv om det betød et tab for Studebaker på 8,5 million dollars.

1934 8- eller 12-cylindret "convertible coupe roadster with
 rumble seat".

     Salget blev gennemført i august 1933, og i september 1933 holdt
de nye ejere en stor banket, hvor selskabets præsident Arthur J.
Chanter havde ordet. Han kunne her til glæde for alle meddele, at
Pierce-Arrow i andet kvartal af 1933 havde tjent 4770 dollars, lige-
som han samtidig annoncerede resultatet af et nyt rekordforsøg på
Bonneville-saltsletten med Ab Jenkins ved rattet. Ab Jenkine havde
kørt i 25 timer og 30 minutter med en gennemsnitsfart af 189 km/t.

     Chanter erklærede endelig, at såfremt man bare kunne producere
3000 vogne om året, ville produktionen være rentabel, og ved en pro-
duktion på 4000 vogne ville der være et overskud på 1 million dollars
at dele.

Næste side