|
Bilhistorisk Tidsskrift Efterår 1961 side 19 |
||
|
Det kan roligt
siges, at denne banket var den sidste lejlighed, ved hvilken nogen forbundet med Pierce—Arrow havde lejlighed til at være glad. Da 1933 var udrundet, var der kun blevet solgt 2152 Pierce—Arrow, et fald på over 500 i forhold til 1932. Packards salg i 1933 var faldet fra ll.000 til 9.000, og Cadillac og Lincoln havde begge haft en pro- centvis nedgang på ca. 35. Det svigtende salg fik hurtigt alvorlige indvirkninger på selska- bets forhold. Første kvartal i 1934 viste et tab på 308.544 dollars, og de nye ejere anmodede retten om tilladelse til at gennemføre en akkord, således at selskabet eventuelt kunne reorganiseres. Tilladelsen blev givet i april 1935 og reorganisationen gennemført, under hvilken navnet blev forandret fra Pierce—Arrow Motor Car Company til Pierce—Arrow Motor Corporation. Der blev gennemført en række rationaliseringer i fabrikken således at man skulle være i stand til at tjene penge ved en årlig pro- duktion på så få vogne som 1770. Tidligere havde Pierce—Arrow selv ejet en række af forhandlingerne i de største byer, men disse blev solgt fra. Alt var imidlertid forgæves. Salget blev ved at falde støt. Der blev f. eks. således kun produceret 456 enheder i de første syv måneder af 1935, et fald på over 60% i forhold til 1934. Hvad der var gået op for Packard tidligere, nemlig at et bilfirma, ikke kunne eksistere i tredivernes Amerika alene ved at producere luksusvogne, var nu ved at gå op for Pierce—Arrow. Man forsøgte ganske vist stadig at få et salg i luksusvogne, og 1936-7 modellerne var da også de bedste modeller, man hidtil havde konstrueret. Hestekræfterne i den 8—cylindrede motor blev igen øget, nu til 150 hk. Alle modeller var forsynet med servobremser, der af alle eksperter blev betegnet som de bedste på en amerikansk vogn, og som en af de første i Amerika installerede man overgear. I maj 1937 måtte man imidlertid stoppe produktionen, efter at der kun var produce- ret 80 vogne i de første 5 måneder.
Den sidste Pierce—Arrow — 1937 Brunn Metropolitan |