Bilhistorisk Tidsskrift   Februar 1962   side  1

 
 

 

 




FEBRUAR 1962
-------------

           

VETERANBIL-EKSPORTEN.

     Det forløbne år, 1961, har atter reduceret antallet af ærværdige,
ældre biler her i landet. - Nogle er blevet ophugget. Andre er blevet
eksporteret. Veteranbil-eksporten har været særlig bemærkelsesværdig i
året, der gik.

     Dette giver anledning til eftertanke ved årsskiftet. Man søger
uvilkårligt at få et overblik over, hvilke gamle biler, der er forsvun-
det, specielt eksporteret, og hvem, der har eksporteret dem. Man tænker
også over, hvad årsagerne har været, og hvilke muligheder der måske kunne
have været for, at det kunne være undgået.

     Selv om det ikke helt kan klarlægges, hvor mange biler, der er
forsvundet ud af landet i årets løb, kan det dog siges sikkert, at det
drejer sig om et tocifret antal. Og selv om det ikke er helt klart, hvem
der har eksporteret dem, kan det dog siges sikkert, at mindst fire af
eksportørerne er medlemmer af DVK eller har været det eller har søgt at
blive det.

     Blandt de eksporterede biler var der en Maybach, som formodentlig
var både stor og flot og i fin stand. Dens karakter og dens ejer- og
salgshistorie er dog ikke forfatteren bekendt. Blandt de andre er der en
mængde Ford T-vogne. Heldet vil, at vi stadig har en mængde af den slags
her i landet; men på den anden side må man vel antage, at de eksportere-
de indbefatter en del af de pæneste.

     Den danske veteranbil-eksport kan vist ikke forhindres. Tidligere
års tildragelser, f. eks. med en fin Bugatti og en Hudson boattail roadster,
som alle medlemmer af DVK kendte til, viser i hvert fald, at ingen
DVK-medlemmer har formået at fastholde de pågældende biler her i landet.

     Så er det i og for sig ligegyldigt, om hovedårsagen må søges i mang-
lende penge, interesse, forståelse, vilje, evne eller initiativ.

Næste side