|
Bilhistorisk Tidsskrift Februar 1962 side 9 |
||
|
Amerikanerne kender
også motorcykler. Jeg så endda flere, bl.a. en i Washington med to negerpiger på. Deri mod har de ingen forestillinger om, hvad en knallert er for noget. På Maxwell-turen så jeg også en hest, flere, ja, snart mange heste. - Jeg skal ellers gerne tilstå, at jeg i min salige enfoldig- hed troede, at hesten var uddød i Amerika allerede før Columbus op- dagede landet. - Man kan finde alt i Amerika. Hestene var endda unge, pæne og velplejede. De trak personvogne på vejene, i trav så galt. Mange af de søndagskørende i hestevognene var antagelig på tur hjem fra kirke. Det vrimlede med kirker. - Alle landsbyer og større byer havde forøvrigt velkendte navne, dem man lærte i barneskolen, da man skul- le kunne bibelhistorien udenad. Jeg havde imidlertid fået en anden, en fejlagtig opfattelse af, hvor disse byer lå henne. Men nu ved jeg det. I gamle dage så man jævnlig på den danske landevej de farende svende, spritterne med fuldskæg og andre originaliteter. De er vist efterhånden uddøde herhjemme, desværre. Det er vel på grund af alle de forbistrede biler ? Stor var derfor min overraskelse, da vi mødte en lignende type komme gående (man går ellers ikke i Amerika) på en vej i Dutch Country, som landskabet hed. Han havde et kolossalt, kulsort skæg. Også håret var uklippet og mægtig langt. Desuden bar han en mærkelig sort hat med en vældig skygge og var klædt nærmest som Holbergs Jeppe. - Efter at vi havde passeret ham, kneb jeg mig i armen og kiggede tilbage for at se, om jeg nu også troede rigtigt. - Og så mødte vi minsandten en til, i ganske samme "uniform". Lidt efter kom vi forbi en gård med en stor helt åben veranda ud til haven. Der sad fire på rad, alle med de store hatte, alle med det sorte fuldskæg, alle på gammeldags gyngestole og alle gyngende, den ene med foldede hænder. Søndagen holdtes hellig her ! Det var ame- rikarejsens helt store chok. Lars måtte også tænke på bilen og vejen. Til gengæld var han bedre orienteret i etnografien end jeg var, skønt han kun havde været ude i den store verden halvt så mange dage som jeg havde været der. "En lokal religiøs sekt", sagde han lakonisk. "De må ikke lade sig klippe. De må ikke se fjernsyn. De må ikke køre bil. De må ikke lade sig fotografere." Vi så flere, mange. Det blev klart, at der var tale om en hel ko- loni af den type alene - i renkultur-. Det bør dog siges, at enkelte af dem havde lyst skæg. En tohjulet vogn forude. To mand på kuskesædet. En pige med en meget lang, farverig kjole stod bag kuskesædet på et lille trin, idet hun holdt hænderne på sædets ryglæn. Det så lidt farligt ud, for |