|
Bilhistorisk Tidsskrift Februar 1962 side 10 |
||
|
hesten travede rask af sted. Hende kunne jeg ikke stå for. Jeg havde en farvefilm i apparatet og fik dette indstillet på 1:125 og knipsede, da vi overhalede vognen. Men hun var endnu hurtigere, holdt den ene hånd for ansigtet og vendte det bort fra Maxwelllen. Det gik op for mig, at jeg havde opført mig højst taktløst, ja ugudeligt, og at Glidden-tur-bilisterne måtte blive berygtede på grund af min adfærd. Senere erfarede jeg endda, at gifte mænd i Dutch Country kører i vogne med tag over, og at de endnu ugifte kører i åbne vogne. Så kunne jeg bedre forstå, hvorfor hun ikke sad på kuskestedet. Morallovene overholdtes i den egn, om ikke af mig, så i hvert fald af de indfødte. Hvis jeg skulle fortælle til ende om Pennsylvania-tyskerne, - ja, navnet Pennsylvania-Dutch refererer ikke til hollandsk, men er frem- kommet ved, at man ikke kan sige Deutsch, - så ville der ikke blive plads til mere om biler i indeværende årgang af Bilhistorisk-Tidsskrift. Det skal dog bemærkes, at der om aftenen holdtes foredrag for tur- deltagerne om Dutch Country og dets beboere.-De kom til Amerika alle- rede for tre hundrede år siden og slog sig ned i den egn som landbruge- re, skovbrugere, bjergværksfolk, smede, håndværkere, handlende o.s.v. og dannede et stort, ret homogent, tysktalende, dybt religiøst samfund. De absorberede nytilkommende, vel også en del hollændere og andre, og mange af dem spredtes vidt omkring, efterhånden over hele U.S.A., i millionvis, idet de formerede sig som kaniner. De fleste antog udseende og levemåde som folk flest og gik ind i den brogede befolkning i andre egne og i byerne. De fik meget stor betydning for hele landets udvikling og dets politiske historie, navnlig under befrielseskrigen og de følgende krige med England samt under borgerkrigen. Deres sprog blev efterhånden engelsk, eller rettere sagt en meget særpræget dialekt af amerikansk. - Når det engelske sprog sejrede i Nordamerika, skyldtes det væsentlig, at Englænderne opretholdt postforbindelserne mellem Europa og Nordamerika, også for Tyskerne på begge sider af Atlanterhavet, som var udvandret via hollandske havne og mest boede i landdistrikterne inden for U.S.A.'s østkysthavnebyer. - Dette var en af de mange interessante ting, vi hørte om nogle timer efter, at vi havde gennemkørt Dutch Country. - Turen var netop lagt gen- nem denne egn, for at vi kunne se dette befolkningselement i dets kærne- land, - og løvrigt for at se en frodig landbrugsegn som modstykke til de skovrige bjergegne. 14 dage senere befandt jeg mig i en bjerghytte nær Shenandoah-floden ved Virginia-West Virginia-grænsen, ca. 100 km vest for D.C. (Washington). Jeg var kommet dertil som gæst i en sluttet kreds af bladfolk. (Jeg er jo også selv en slags bladmager, men det var dog ikke derfor). Som før- stegangsgæst måtte jeg være med til at udføre slavearbejdet, såsom at opvaske middagsservicet. Derpå måtte jeg gennemgå en skrap eksamination ligesom de øvrige outsidere. Først efter at have klaret den skærsild og efter at have sværget højt og helligt på altid at ville overholde klub- bens hemmelige love - det skete under megen og højest aparte ceremoniel, - blev jeg optaget som fellow. |