|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Februar 1962 side 11 |
||
|
|
| En af mine
klan-brødre viste sig at være fra Dutch Country oppe i Pennsylvania, og han tilhørte netop den tyske "strain", hvilket han var meget stolt af. Han var dog ikke helt ortodox eller original. Nok havde han to gårde deroppe i hjemegnen, men til daglig boede han i to villaer i Washington, idet han var Wall Street Journal's hovedstadsre- daktør. Han lignede heller ikke dem derhjemme. F. eks. havde han kun moustache. Og netop det - eller overskæg i det hele taget - bruges ikke i Dutch Country. Det betragtes nemlig som værende udtryk for no- get militært. Alle de langskæggede og langhårede Tyskere deroppe i Pennsylvania er faktisk barberede, omend kun på overlæben.-Man skal altså ikke skue Tyskerne på hårene og slutte, at de er ens i Europa og Amerika. Amerika er endnu i vore dage en broget mangfoldighed af folkeslag der ikke er helt sammenrystet. Min ven fortalte bl. a. om deres talrige kirker i hver lille by for de forskellige kirkeretninger og om de na- tionale gruppers sammenhold og deres sprog. Selv i New England-stater- ne kan man finde helt italienske samfund, hvor man lever som i Italien og taler italiensk. Og i svær industribyen Cleveland er der så mange po- lakker, at selv negrene taler Polsk. Amerika er mangeartet, og man bør aldrig generalisere angående det land og dets beboere eller om noget som helst af det, man ser og op- lever derovre. Vi besøgte et landbrugsmuseum i en landsby midt i denne udprægede landbrugsegn. En stor, gammel gård dannede rammerne om museet. Stuehuset var opført og indrettet i en for os helt fremmedartet stil. De omvisende damer var klædt i kjoler som i Europa for to-tre århundreder siden. Men museumsfolkene var dog ikke ægte Pennsylvania-tyskere, for disse vil slet ikke have med fremmede at gøre, medmindre de fremmede da går ind for deres religiøse tro og levevis. Gør man det, bygger de til gengæld en gård for den nytilkomne i deres samfund. Gården rummede en mængde landbrugsmaskiner fra forskellige tider. Der var bl. a. fabelagtig store damptraktorer til markbrug og andre, dog mindre; der også kunne køre udmærket på veje, og som trak af sted med en hel række vogne fyldt med jublende børn. En af disse damptraktorer bar fabriksskiltet Peerless. Jeg ved dog ikke, om fabrikken var identisk med bilfabrikken med samme navn. Vi måtte videre. Der gjordes ophold flere gange undervejs. Allerede tidligere på dagen havde vi gjort frokostpause. Under opholdene blev der lejlighed til at se lidt på veteranbilerne. På den anden side måtte jeg jo også vise mig selskabelig. Og selskabet var sandelig værd at pleje. Jeg fik taget et fotografi af Mr. Pollock - altså min vært, klubbens ekspræsident - på en træhest, en gyngehest.- Dette være sagt her for at understrege, at jeg på Amerikarejsen studerede enhver slags transport- midler og deres anvendelse (flyvemaskiner, raketter, flyvning og rumfart skal jeg omtale senere). Jeg benyttede alle de korte lejligheder til at fare omkring og tage farvebilleder af de gamle biler. Jeg vidste ikke dengang, at mit fotogra- fiapparats filmsoptræk tit svigtede, og at dagen blev en total fiasko for mig ud fra fotograferingssynspunkt. Jeg kunne derfor have sparet mig at fare så meget rundt. |