Bilhistorisk Tidsskrift   Sommeren 1962   side  1

 
 

 

 




S O M M E R E N 1962
--------------------

           

    

HVAD ER EN VETERANBIL ?

Alt er relativt. - Dette gælder også veteranbiler. Kriteriet af-
hænger bl. a. af øjnene, der ser, og af forhåndsfattede fantasifore-
stillinger. - For nylig stod der i et af vore hovedstadsblade, at
30% af Sveriges biler er mere end 30 år gamle. !Forfærdeligt !
Andre mener, at en bil bør vare 10 eller 15 eller endog 20 år gam-
mel for, at betegnelsen veteranbil er passende. Nogle identifice-
rer en veteranbil med en høj gammel Ford. I England har man gennem
en menneskealder holdt på definitionen, at en bil, der er bygget
i perioden op til 1904 incl., er en veteranbil, og at nyere biler
skal betegnes på andre måder, bl. a. efter Kong Edward for en del
af de byggeår, der falder under hans regeringsperiode, medens de
noget yngre biler skal betegnes ved det noget søgte navn vintage
cars, efter gamle vin-årgange.

Nu har man imidlertid hævet den engelske aldersgrænse for veteran-
biler til 1917. - Derved bringes den engelske terminologi i over-
ensstemmelse med den internationale federations vedtægt på dette
punkt, som dog ikke hidtil har tiltrukket sig synderlig opmærksomhed.

Den nye engelske regel, der overraskende blev vedtaget ved den engel-
ske klubs nylige generalforsamling, må vi i Danmark hilse med glæde.
Den medfører nemlig, at vi får adskillige veteranbiler i Danmark; tid-
ligere var der kun tre stykker sikre, nemlig to af Danmarks tekniske
Museum's biler og en i Jylland. Ganske vist kan man under vore vete-
ranbilløb med aldersklasseopdeling læse i programmer hertil sådanne
ting, som at en vis Oldsmobile er fra 1898. Men det er naturligvis
nonsens. Det første eksemplar af den pågældende model blev ganske vist
fremstillet år 1900; men storproduktionen kom først i gang 1902-05.

Når den øvre grænse sattes til "før 1917", er dette tidspunkt formo-
dentlig valgt for derved at markere midten af verdenskrigsperioden.
I krigsårene var der overhovedet ingen nævneværdig privat bilpro-
duktion i de europæiske lande. For så vidt er det ganske ligegyl-
digt, om grænsen er sat til "før 1915" eller "før 1919".

I U.S.A. produceredes der imidlertid ordinære personbiler i store

Næste side