|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Vinteren 1963 side 6 |
||
|
|
| den rigtige Enthusiast, hvad enten han saa
beundrer sin perfekt ind- stillede Maskine, der bringer ham tyst gennem Landskabet, eller han glæder sig over sin Bils Fremtoning eller til Restaureringsarbejdet med det 4-hjulede Væsen, paa hvis rustne Trinbrædt han sidder en kølig Vinterdag maaske med en Pibe Tobak o.s.v., men jeg kan ikke tro - og jeg har ikke Lyst at være Deltager i Rallies endsige Medlem af Dansk Veteranbil Klub, hvis - Reklamer og bevidste Unøjagtigheder uden vi- dere kan blandes ind i eller tolereres ved et Vognmøde, saa snart der forventes Publikum. Jeg sigter til et Automobilfirma, der for det før- ste fører Navn paa et Køretøj, som samme Firma for det andet, efter hvad jeg har faaet bekræftet, angiver som værende fra forrige Aar- hundrede, skønt dette er usandt. Man modtager oven i Købet Præmie, fordi Vognen som Regel er den eneste fra før Aarhundredskiftet. Dette er Humbug. Jeg sælger selv Varer, der ganske vist ikke har noget med Automobil- branchen at gøre, saa jeg ved godt noget om Reklame, og jeg ønsker naturligvis ikke at virke saa forkalket som Skolelæreren, der til sidst kunde skrive paa Tavlen uden Kridt, men jeg kan meddele, at jeg ikke alene ikke vil være med, hvor et Firma udnytter vor Hobby i Reklameøje- med, men ogsaa agter at meddele de udenlandske Klubber og Kørere, jeg kender til, derom, saafremt fremtidige Regler giver Mulighed for saa- dant i et Rally. Lad Andersen drikke Martini i en Oldsmobile 1902-03 med Navn paa til daglig, det kommer ikke os ved, men, overlad Reklamerne til Programmet under et Veteranbilløb. Kørelærere med gamle Biler skal ogsaa lade Navnepladen blive hjemme, naar de deltager i et Veteranbilløb. Japp & Co., der gjorde et dygtigt Stykke Arbejde, skal jeg vende til- bage til om lidt, men først ønsker jeg at gøre klart, at naar jeg til- lader mig at kræve visse Regler ændret og overholdt, saa, er det, fordi det er os, der er Hestene, uden hvilke Vognen næppe kommer ret langt; hvis Kusken ikke vil køre paa vore rimelige Betingelser, maa han lade være; saa kører vi enten alene eller finder om nødvendigt en anden kusk - der er nok af dem. Paa den anden Side skal vi heller ikke stejle over alt, men f. Eks. lade vor dygtigste og mest erfarne Forhandler "ordne" de andre næste Gang. Desværre er denne Forhandler imidlertid saa godt som altid bortrejst paa Løbstidspunkter og kender derfor maaske ikke saa meget til den Morskab og de Restaureringsimpulser, et Veteranbil- løb kan give, - naa, men til denne Person, som saa afgjort er Klubbens Midtpunkt, vil jeg imidlertid spare min sidste Vatkugle i dette Nytaar! Hvem kan ikke synes, at det, en anden gør, er ringe, hvem kan ikke fin- de, at en anden Mands Vogn er enten mindreværdigt restaureret, hvis den f. Eks. er snavset paa Undervognen eller under Skærmene, eller at den- ne anden Vogn slet ikke er en Restaurering værd ? Paa det Punkt er vi Individualister og kan maaske være det, for enhver skal blot glæde sig over det, han nu har erhvervet, hvilket ikke betyder, at det efter min Mening er rigtigt at rynke paa Næsen af andres, men i Stævner som Vete- ranbilløb og Udstillinger bør vi holde en fælles, klar Linie, som maaske vil indgive det Publikum, der fremover vil blive større og større, en Fornemmelse af Orden fremfor Komik. Jeg er i den Forbindelse imod en- hver Form for Pauseunderholdning under et Veteranbilløb. I god Tid før næste store Veteranbilløb ved København, som jo i hvert Fald nok vil komme før eller senere, vil jeg anse det for passende, at |