|
Bilhistorisk Tidsskrift Vinteren 1963 side 7 |
||
|
der afholdes en ekstraordinær
Generalforsamling eller et Medlemsmøde, der tager Sigte paa at belyse for DVK's Forhandler og Officials, hvor- ledes de, der af den ene eller anden Grund er Passivister, og de, der har til Hensigt at deltage, stiller sig til det Program, som de egent- lige Arrangører inden da maa have forelagt Formanden. Naar det indledningsvis nævntes, at det var godt, at det blev til noget med Løbet i 1962, da var hermed ikke ment, at alle og enhver og dermed ogsaa jeg selv saa fik noget at kritisere, for der kan næp- pe tænkes foretaget noget af nogen Art med vore Biler, uden at nogle vil finde Anledning til at gøre Vrøvl, hvilket er naturligt nok for den, for hvem det er gaaet op, paa hvor forskellig Maade den enkelte opfatter og udøver vor for de u(den)forstaaende fælles Hobby. Det maa være lettere med Ornitologi, for Fuglene kan ikke bringes til at be- væge sig igen 30-40 Somre efter. Vigtigt for mig er at faa sagt, at jeg synes, at der er Grund til at imponeres over den Hurtighed og Præcision, hvormed der arrangeredes; det var en Præstation, naar det betænkes, at alle Deltagere var til- fredse baade med Ruten, som var lagt kvikt uden Japperi, og med Maal- tiderne i Frederikssund og hos Schwartz i Herlev samt i Wivex. Nu kan en og anden tænke, at dette maa være det væsentlige, og at hele den lange Indledning saa har været overflødig, men det har den ikke, for naar vi har slaaet os sammen i en Klub, saa maa vi ogsaa varetage dens Tarv eller sagt paa en enklere Maade, som desværre ikke er min egen:"Klubben kan ikke være tjent med, at Farmand køber en gammel Tøffekasse for at Familien paa Sommersøndage kan vække Opsigt og et Par Gange om Aaret faa gratis Benzin, Mad og Olie for at vise sig frem." Dette lille Løb har skærpet vor Mulighed for at tage flere forskellige Afgørelser baade enkeltvis og inden for Klubben. Nogle af disse har jeg nævnt, men der vil sikkert komme flere. "Det hele skal ikke tages for højtideligt," ynder Minervasønnen at sige, naar Klokken gaar mod 22, og skiftende Mytologi glider til sit Parnassos, mens Bølgerne brydes efter ham, og saavel Løbstilhængere som Modstan- dere deraf ved Zeus maa erkende, at fluctuat nec mergitur er denne Prins Paris' Mærke, hvilket skrives ganske vist ærbødigt og ment apolli- narisk, men med en Tændgnist af aristofanisk Vid, hvilken ingen for- haabentlig behøver filosofere aristotelisk over for at kapere i 1963 ! G.C. -----oo0oo----- |