Bilhistorisk Tidsskrift   Vinteren  1963   side  30

 
 

 

 
Motoren var stadig 6-cylindret, men havde nu et rumindhold på 7 liter
svarende til boring og slaglængde på 94 x 168 mm. Ventilsystemet var
meget særpræget, idet ventilerne var horisontalt anbragte - en på hver
side pr. cylinder. Knastakslerne - en for indsugningsventilerne og en
for udblæsningsventilerne - var anbragt nogenlunde i højde med krum-
tapakslen, og ventilerne blev aktiveret af nogle fantastisk lange, lod-
rette vippearme, der var anbragt midtvejs op ad cylinderen. Vippearme-
ne var gaffelformede foroven og anbragt således, at de lå mellem ven-
tilfjedrene og motorblokken, og derfor var under konstant tryk fra
fjedrene. På denne måde kom ventilsystemet til at funktionere forholds-
vis lydløst, idet man undgik klapren fra vippearmene. De bevægelige
dele i ventilsystemet var set med nutidens øjne usædvanlig tunge, men
da bevægelserne kun var små, og motoren ligesom 22/70 PS motoren kon-
strueret til at arbejde ved lave omdrejningstal, virkede det godt nok.

Der var stadig fast topstykke, og for at muliggøre udskiftning eller
slibning af ventilerne, var indsugningsventilen anbragt i et stykke
gods, der kunne skrues af. På grund af de højere temperaturer ved ud-
blæsningsventilen kunne dette af hensyn til tætning etc. ikke lade
sig gøre med udblæsningsventilen, men når først indsugningsventilen
var fjernet, kunne udblæsningsventilen trækkes tværs over cylinderen
og fjernes samme vej.

Tværsnit gennem 27/120 PS motoren

Næste side