Bilhistorisk Tidsskrift    Nr. 2  Oktober 1964     side 18 & 19

 

 

 
 

... er De Forenede Automobil Fabrikkers gamle udstillingsbygning på hjørnet af Jagtvej og Strandvejen i København blevet revet ned. En af de ældste og hyggeligste bilbutikker er dermed forsvundet.

... har Maribo Turistforening købt to af statsbanernes dobbeltdækkerbusser fra Gl. Køgevej ruten til supplering af den engelske bus på den lollandske veteranrute med bus, jernbane og skib,.

... har en svensk mineralvandsfabrik sendt en citronsodavand på markedet under navnet Car og med veteranbiler på etiketten (på forsiden i modsætning til Tuborg, der har haft biler på bagsiden af etiketterne).

... har direktør Sv. Nellemann på sin 60 års fødselsdag fået foræret en (importeret) bullnose Morris 1925 af DOMI-forhandlerne. Dermed er der vist tre af slagsen i Danmark, nemlig foruden denne formandens frederiksbergske dyrlægevogn og Ålholms franske eksemplar.

... har det IX Deutschen SchnauferlRallye været kørt i dagene 28. og 29. august. 140 kilometer fra Travemunde rundt om Ploner See. 89 deltagende vogne fra ni lande (også Danmark), ældste starter Benz 1896, yngste vogn fra 1930. Noget kunne tyde på, at den herhjemme herskende forhåndspessimisme hvad angår løbsarrangementer og løbslængder er overdrevet.

... er de obligatoriske lastbileftersyn begyndt, og „dumpeprocenten" har været enorm. Men Århus Oliekompagnis Mack lastbiler fra cirka 1919 er gået glat igennem. Bilinspektøren kunne ikke finde nogen som helst fejl på de gamle svende.

 

... er adskillige provinsaviser hoppet på en vildmand i form af en forloren veteranbil, der har kørt rundt i landet som reklame for det tyske ugeblad Stern. Vognen var en moderne Mercedes-Benz med et særdeles klumset attrap-karosseri og falske artillerihjul. Den blev udgivet for at være fra 1910. En avis skrev begejstret om vognens fortid som herskabskøretøj og om, at hver detalje var originalt håndarbejde. Kun motoren var fornyet. Vist nok det eneste blad, der gennemskuede falskneriet, var Svendborg Avis — og det var udfra det pudsige ræsonnement, at i 1910 fandtes der jo ikke lukkede biler !!!

... har Strandvejspromenerende lagt mærke til, at den ene af Svend Haubergs Alfa Romeoer, der i årevis havde stået klodset op med bagenden ud over fortovet i Skodsborg, er forsvundet.

       Det stænker

Vi er tildels tilfældigt kommet over nogle betragtninger over stænkskærms kommissionens arbejde, som, selv om det kan synes lidt post festum, dog er af en sjælden logik og klarhed og derfor vel stadig må have læsernes interesse.
   Kommissionen har, hedder det sig, fået forelagt 272 forslag til stænkskærme, af hvilke mange har været nærmest af humoristisk art. Kun 31 af disse har det været praktisk muligt at underkaste en prøve, hvorved øvrige 22 straks kunne kasseres. I alt nåede kun 9 modeller til den såkaldte varighedsprøve, som det dog ikke oplyses om nogen bestod, medens det til gengæld skinner igennem, at selv de bedste

 

modeller med hensyn til begrænsning af stænk ikke ligefrem var gode.
   I omtalen hævdes det direkte, at der ikke i noget andet land er gjort et så grundigt arbejde for at undersøge dette vanskelige spørgsmål, og det konstateres samtidig, at kun få skærme var så holdbare, at man i det hele taget kunne beskæftige sig med dem ud fra en sund økonomisk betragtning.
   Man er helt på det rene med både den økonomiske og den æstetiske side af sagen og ser med megen betænkelighed på den store udgift, der herved væltes over på „en bestemt klasse borgere", idet man pålægger dem at anvende arrangementer, der ikke i praksis har bevist deres værdi og holdbarhed, ligesom man næppe finder det rimeligt, at „en smukt udstyret og elegant holdt vogn skal køre rundt med grimme, klodsede og snavsede skærme". Det hedder videre, „at når brolægningen og vejbelægningen er fri for huller, og når gaderne holdes nogenlunde rene, er opsprøjtningen af vej- og gadesnavs ikke så slem". Men også de motorkørende må „selvfølgelig vise sig hensynsfulde ved at køre med passende hastighed og i videst muligt omfang at undgå at køre gennem vandpytter".

 

Konklusionen er så enkel og utvetydig, at man skulle have troet, at det var en let sag at drage konsekvensen deraf. Den lyder: „Forhåbentlig er den dag ikke fjern, da alle gader og de vigtigere veje, takket være motorafgifternes rigelighed og de moderne vejbelægningers fortræffelighed, ligger således, at faren for tilstænkning er begrænset til et betydningsløst minimum.
   Det er vistnok den bedste løsning på spørgsmålet om stænkskærme til motorvogne."
   NB. Det drejer sig om justitsministeriets udvalg af 1920, hvis arbejde omtales i „Auto" nr. 3. 1929.
 

Brechts bil
   Den tyske dramatiker Bert Brecht, der i tredverne boede i Danmark, skrev følgende ode om sin fynske Ford T touring:
   Ford hat ein Auto gebaut,
   es färht ein Wenig laut
   es ist nicht wasserdicht,
   und färht auch  manchmal nicht.                js