Bilhistorisk Tidsskrift    1966 nr.  8     side 26 & 27 

 

   

 
 

keligheden lidt større, når man tager de ikke slettede restanter fra 64 i betragtning. Medlemstallet ved udgangen af 1965 var 242 — der alle havde betalt.
   Formanden så i medlemsstatistikken udtryk for, at der ikke er større gennemtræk — størsteparten er trofaste medlemmer.
   Vagn Jensen gav meddelelse om den medlemsliste, der findes i dette nummer af bladet, og om vognlisten, der er omtalt andetsteds. Han nævnte, at sektionsarbejdet er under udvikling. DVK ser på museumsarbejdet med stor velvilje, men har den opfattelse, at motorkøretøjerne bør blive i privat eje, så længe de kan køre. Senere kan de.tilflyde Danmarks Tekniske Museum, eller andre museer.
   Formanden gjorde rede for mødevirksomheden og takkede Perlt (der ikke var til stede) for lån af lokalet i København. I Jylland har man fundet et godt mødested i Hørning Kro, og der begynder man så vidt muligt møderne med en halv times film- eller lysbilledfremvisning eller anden underholdning. Det blev senere oplyst, at Fl. Sørensen og B. Hoffmann vil forsøge at sætte noget lignende i fast rammø i København.
   Om bladet sagde formanden, at der bør komme flere billeder og mere tekst i det. Det var forøvrigt stadig formandens tanke, at der ved siden af Bilhistorisk Tidsskrift bør være et månedligt nyhedsskrift med aktuelle løbsmeddelelser og rubrikannoncer.
   Tidsskriftkredsen går udmærket under E. Mackeprangs ledelse, men abonnenterne har svært ved at få afleveret bladene inden for fristen, en uge.
   Formanden kom ind på bestyrelsens størrelse. Han havde først ment, den var for stor, men havde siden kunnet tilslutte sig, at det er nyttigt med de mange medlem-

 

mer, der er spredt ud over landet, så de kan virke som klubbens repræsentanter. Om andre klubber og forholdet til dem sagde formanden, at det ikke er kommet så vidt med samarbejdet med tog-, skibs-, cykel-, motorcykelklubber osv. Man kan ikke forvente, at alle bilinteresserede skal melde sig ind i DVK, og det må man se ganske roligt på. Vi kan have visse meningsforskelle med f. eks. DVMC, men det vil være uværdigt at flyve i luften over det. Hvis andre klubber har samme gode formål som DVK, vil de leve videre, og de vil så styre ind på samme spor som DVK.
   Udflugterne har fået den rigtige form, og det synes medlemmerne tilsyneladende også. Programmet i år kommer til at ligne sidste års.
   Hvad angår arrangementer udenfor DVK, såsom optog ved byjubilæer, må medlemmerne selv afgøre, om de vil deltage, så længe de holder sig DVK's love for øje. I Himmelbjergløbet, som Ford Motor og KDAK står som arrangør af, har DVK en kontrollerende pegefinger med. Vognenes standard stiger konstant og hurtigt og det er meget få, der ikke kan godkendes. Netop dette arrangement viser, at der også gøres fine restaureringsarbejder udenfor DVK's medlemskreds. Sidste gang stillede omkring 35 vogne op, men kun ca. 15 var fra DVK.
   Formanden mente, der ikke var noget forgjort i, at pressen kom til vore udflugter, når blot det materiel, vi havde at vise frem, var i orden. Den kunne jo ikke holdes borte.
   Den nuværende og den forrige formand har i det forgangne år arbejdet videre med spørgsmålet om afgiftslempelser for de køretøjer, der ikke er til dagligt brug. Vagn Jensen har indsamlet materiale om, hvor-

 

dan forholdet er ordnet i andre lande, og Neel har arbejdet med myndighederne herhjemme.
   Formanden havde gerne givet en oversigt over fund i 1965; der går mange rygter, men meget damper væk igen. Det kan dog siges, at der er gjort nye fund, som er taget i forvaring.
   DVK har kontaktet autoophuggernes forening og fået en medlemsliste (der aftrykkes i dette nummer af bladet). Fra England havde formanden erfaring for, at man ved at ofre et brevkort til en stribe ophuggere altid fik resultat af en eftersøgning.
   Restaureringerne skrider ganske jævnt frem, og de bliver bedre og bedre år for år. Det tager lang tid og det skal tage lang tid, sluttede Vagn Jensen sin beretning.
   Neel redegjorde for sit arbejde med myndighederne — idet han først bemærkede, at beretningen viste, den ny formand var ført ind på dydens og sandhedens sti — der var ting, Neel mente at have hørt sig selv sige før.
   Den nuværende justitsminister er en fornuftig mand og der er i ministeriet en vis forståelse for ønsket om en særordning. Neel mente, det bedste var en ordning med et begrænset årligt kilometertal, men plomberet kilometertæller var noget bras; en kørebog var bedre.
   Der fulgte en langvarig debat om dette spørgsmål, men det korte af det lange var, at Vagn Jensen og Neel slog fast, at det er meget begrænset, hvad der kan opnås, men at der var stærk stemning i forsamlingen for at arbejde videre med sagen.
   Kaj Bach har efter egen tilskyndelse og den øvrige bestyrelses opfordring undersøgt muligheden for at oprette en „gørdet-selv" forsikringsgruppe indenfor DVK.

 

Disse kollektive kaskoforsikringer er baseret på, at der er en vis selvrisiko, og at medlemmerne betaler to tredjedele af præmien forlods. Der tilbagebetales gennemsnitligt 23 procent efter skadefrit år, hvilket svarer til en besparelse i sammenligning med almindelige kaskoforsikringer på omkring 50 procent. I betragtning af den begrænsede kørsel med veteranbiler ville man sikkert kunne forvente endnu større besparelse.
   Der er imidlertid en del tekniske problemer, især med vurderingen af bilerne og med erstatning for partialskader, men bestyrelsen har bedt Bach om at køre videre med undersøgelsen. Når sagen er afklaret vil der komme en redegørelse fra Bach her i bladet.
   Da punktet „Eventuelt" som bekendt ikke findes på generalforsamlingens dagsorden blev endnu nogle emner bragt på bane, inden debatten om formandens beretning efter godt to timer kunne sluttes.
   Derefter fremlagdes regnskabet til godkendelse.
   På valg var K. 0. B. Jørgensen, Bach, Vagn Jensen, Loft og E. Mackeprang, der alle blev genvalgt. Ravnskov i Haderslev havde ønsket at træde ud af bestyrelsen, og i hans sted blev bestyrelsen bemyndiget til at supplere sig med E. F. Jacobsen i Ringkøbing.        
or. 

DYNAMOKUL OG STARTERKUL 
til gamle biler og motorcykler 
fremstilles efter prøver.
Dansk Elektrokul Industri
Klingseyvej 6, Vanløse.
Tel. (01) 74 31 32.